Om tema- og dialogværkstederne på ØkoTræf2000

Der afholdes i alt 8 temaværksteder på ØkoTræf2000. Formålet med værkstederne er at diskutere og komme med anbefaliner til Danmarks Deklarationen.

Desuden opfordrer vi organisationer m.v til at afholde en workshop, lave en udstilling eller andet, der forholder sig til et eller flere af de 8 temaer, der vil danne udgangspunkt for diskussion og dialog på træffet.

De 8 temaer er indtil videre forholdsvis brede og indeholder følgende stikord:

1)     Afvikling eller udvikling af lokalsamfundene? Globalisering, øget arbejdsdeling og øget mobilitet? - eller lokal mangfoldighed, lokal produktion og lokale arbejdspladser? Hvad kan vi sige om det bæredygtige samfunds strukturelle opbygning? Hvad betyder det for indretning af byer og boformer? For udviklingen i landområderne? For udviklingne indenfor trafik og transport? Erhvervsudviklingen? Hvordan kan forandringerne ske? Via fysisk planlægning? Via eksperimenter/eksperimentelle frizoner? Hvad skal der ske på det nationale niveau?

2)      Kredsløbs-teknologi; Hvilke krav stilles til bæredygtig teknologi? Hvor langt kan vi komme via ren teknologi og vedvarende energi? Kan bioteknologi- og indformations-teknologi bruges til at støtte en bæredygtig udvikling? Hvordan styres den teknologiske udvikling? – hvordan styres risiko/usikkerhed?  Forskningens-,  producenternes- og brugernes rolle? Hvad skal der ske på det nationale niveau?

3)      En økologisk økonomi – og en bæredygtig retsorden?: Kan markedet, den økonomiske politik og retssystemet indrettes til at understøtte bæredygtig produktion, forbrug og handlemåde/livsstil? Hvor langt kan vi komme via grønne afgifter? Hvilke krav stiller bæredygtighed til ejerformer, erhvervsvirksomheders idégrundlag? (den tredobbelte bundlinje?), arbejdsmarkedet? det offentlige som producent/forbruger? Hvad er kravene til bæredygtig, international  handel? Hvad skal gøres på det nationale niveau?

4)      Fødevarekvalitet og jordbrug i balance; Hvad er kravene til et jordbrug i balance? Hvordan sikrer vi rene, sunde, velsmagende og etisk acceptable fødevarer - samt miljømæssigt- og etisk acceptable produktionssystemer i jordbruget? Hvordan kombineres miljømæssige og etiske krav med rigmelige arbejds-vilkår i jordbruget? – med fødevarer-sikkerhed? Skal dansk landbrug nedlægges? Skal landmanden også være naturforvalter? Ejerformer/ejerskrifte i jordbruget? EU´s betydning for jordbuget i fremtiden? Hvad kan gøres på det nationale niveau?

5)      Det danske landskab i fremtiden?; Hvad vil ’økologisk balance’ sige i Danmark? Hvordan kan vi reducere presset på naturen i Danmark? - skal den uregulerede  (’vilde’) natur – og biodiversiteten have bedre betingelser i DK? Via naturparker? Via flersidig arealanvendelse? Hvordan skal landskabet forvaltes i DK? – hvem skal have indflydelse på til hvad- og hvordan landskabet bruges? Skal vi have øget adgang til landskabet og naturen? Hvad skal ske på det nationale niveau?

6)      Bæredygtighedens etik og værdier; Skal vi kun tage hensyn til naturen i det omfang den er nødvendigt middel for det gode liv for mennesker?- eller har naturen krav på hensyn for sin egen skyld? Er mennesket og de menneskelige samfund en del af naturen? Hvordan skal hensyn til kommende generationer afvejes i forhold til hensyn til verdens nulevende? Hvad er det gode liv – og hvilke værdier skal være udviklingens pejlemærker? Hvordan kan de værdimæssige diskussioner sættes på dagsordnen? Hvad kan gøres på nationalt niveau?

7)      Demokratisk styring og realisering af helhedssyn; Er en helhedsorienteret styring og planlægning af samfundet mulig? Hvilke krav stilles til helhedsorienteret og langsigtet planlægning  og styring på nationalt niveau? Hvilke værktøjer kan bruges? Kan kravet om bæredygtighed kombineres med demokrati og deltagelse? Hvordan opbygges og udvikles nye demokratiske kompetencer – og nye beslutningsforaér? Hvor skal decentraliseres og hvor skal centraliseres? Kan vi finde en balance imellem det lærende og eksperimenterende samfund – og  det  regulerende og kontolerende samfund? Fokus på konflikt-løsning - eller på muligheder for konsensus? Politikernes-, den offenlige forvaltnings- , borgernes- og eksperternes roller? Hvad skal gøres på nationalt niveau?

8)      Bæredygtig kultur og livsstil; Hvad er en bæredygtig kultur? - og hvad er kravene til en  bæredygtig livsstil? Hvordan hænger sundhed og bæredygtighed sammen? Hvordan udvikler vi bæredygtige værdier – og livsstile? Hvordan kommer vi fra holdninger til handlinger og omlægning af livsstil? Hvordan kan bæredygtighed integreres i opdragelse og uddannelse? – i fritidsinteresser og turisme? -  i det kulturelle liv – og i åndslivet? Hvad kan gøres på nationalt niveau?