Danmarks Deklarationen om Agenda 21

- dialogværksted om den Nationale Agenda 21

• Lørdag d. 10. juni kl. 10.00 - 15.00
Værkstedsledere er Birgitte Hoffmann (fra DTU) og Line Holst Jensen (fra Suså Kommune).
Udgangspunktet for dialogværkstedet vil være det første udkast til Danmarks Deklarationen om Agenda 21, som et bredt men fagligt råd, nedsat af ØkoTræf2000, har udarbejdet og som endeligt skal præsenteres på ØkoTræf2000 d. 17. - 20. august 2000. Værkstedet vil søge at videreudvikle det forløbige udkast. Efter yderligere bearbejdning på ØkoTræf2000, vil Danmarks Deklarationen om Agenda 21 blive overrakt til regeringen i november 2000, som bidrag til en national bæredygtighedsstrategi forud for FN's Rio+10 konference i år 2002.
Så er du enig eller uenig i det, der sker - eller ikke sker - mht. bæredygtig udvikling, har du gode ideer, eller vil du blot være med, hvor det sker, så deltag i værkstedet.
En National Agenda 21 skal udvikles i dialog mellem mange forskellige parter - borgerne, myndighederne, erhvervslivet, organisationerne, græsrødderne og institutionerne. Dette er på samme tid en barriere, der skal overvindes, og et stort potentiale.
Dialogværkstedet er en ramme for dialog - det bygger på at alle kommer til orde og vekslen mellem individuelle brainstorms, gruppearbejde og plenumdebat.
Værkstedet er rammen - det er deltagerne selv, der skal fylde rammen ud.
Åbent for alle mod forudtilmelding til ØkoTræf2000-sekretariatet:
Tlf.: 62 24 43 24 - Fax: 62 24 43 23
E-mail: OkoTraef2000@eco-net.dk
Læs mere på www.eco-net.dk/OkoTraef2000
Arr.: ØkoTræf2000



Tilbage til programmet