Torsdag på ØkoTæf2000

Miljøcirkus i Roskilde

Miljøets ildsjæle har sat hinanden stævne på ØkoTræf2000, hvor der både er plads til grin, leg og seriøs debat omkring færdiggørelsen af DanmarksDeklarationen til december.

Af Linette Jespersen

"Jeg ser det, som at vi alle går rundt med et lys, og når vi så mødes, så kommer der en endnu større ild", forklarer Solveig om baggrunden for sin tilstedeværelse på ØkoTræf2000 i Roskilde.
Hun er en af ildsjælene på træffet og blev for alvor engageret i miljøsagen for 5 år siden i Randers. Men hun erkender, at man ikke kan ændre verden alene, selvom man brænder nok så meget for sagen. Først når man står sammen, står man stærkt.
Eller sagt med oplægsholder, journalist og forfatter Peter Hesseldahls ord, så kan man ikke nøjes med et lys, men burde i stedet opstille et helt fyrtårn, som folk kan gå hen imod og på den måde mobilisere den brede befolkning.

Børneparkering
Her på førstedagen af ØkoTræf2000 kunne man tilsyneladende godt have brugt et fyrtårn til at lokke folk til, for der er endnu langt mellem deltagerne på pladsen. En plads, der mest af alt minder om et cirkus med gul- og orangestribede telte i en kreds omkring et stort bål i midten og en tumleplads i udkanten, hvor forældre kan parkere ungerne til kompetente børnepassere, mens de selv deltager i nogle af de spændende debatter.
Cirkuselefanter og dresserede løver kan de dog ikke byde på, men derimod en flere meter lang tohovedet slange med blottede tænder klar til bid - dog kun i en uskadelig version udskåret i træ. Også to godmodige heste med tykke hvide manker, der med tilfredse prust giver børnene en tur i den grønne hestevogn, de har spændt bag sig, er en del af den scenariet.
Så et råd vil være, at man nok hellere må lade stiletterne blive hjemme i skabet, hvis man ikke vil efterlade dem begravet i en dampende varm hestepære.

Et træf som smurt i olie
Men det burde ikke være en hindring for at komme til Roskilde og deltage i aktiviteterne for både store og små i form af debatter med kvalificerede oplægsholdere, forestillinger med Cirkus Tusindfryd og Cirkus Flamme og mulighed for sving i hofterne senere på aftenen, når de økologiske Thy-øl har gjort deres indtog.
   Arrangørerne regner dog med, at træffet kommer i omdrejninger lige så hurtigt, som Toyotaen på pladsen, der udelukkende kører på koldpresset planteolie.
   Og den kører vel at mærke som....smurt i olie på linie med almindelige benzindrevne biler.
   Arrangørerne har dog ikke helt tal på, hvor mange deltagere, man skal regne med, men skyder på omkring 300 - 400 plus det løse.

De farlige forbrugere
En stor del af dem har tilsyneladende valgt at gemme de økologiske fornøjelser og fordøjelser til weekenden, men Rikke Christensen er en af dem, som sammen med sin datter har fundet vej til børnelejren allerede fra træffets start.
   Rikke Christensen er med i foreningen "Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi", men påpeger, at hun er her på grund af sin egen personlige interesse i blandt andet ordentlige fødevarer og genanvendelse af affald, og det ønsker hun også at inddrage sin datter i.
   "Hun er en del af min hverdag, og hun skal ikke proppes i hænderne på dem, som jeg ser som uhyggelige, farlige mennesker, der bare er forbrugere uden øje for konsekvenserne", fortæller Rikke, mens hun stabler endnu en halmballe op på det, der skal ende med at blive et alternativt legehus til datteren, som forventningsfuldt spreder halm på jorden, som et fint gulvtæppe.
   Pludselig bryder barnet ud i et grin, da to store drenge smider sig i den kæmpe halmdynge, der i tråd med den økologiske ånd fungerer som byggemateriale til det lille hjem. Hun savner tilsyneladende hverken computer eller Fætter BR. Hun har i stedet en mor, der har det, som er et vigtigt tema på ØkoTræf2000. Nemlig tid.

Økologisk mad, fremstillet lokalt, uden brug af diverse pesticider, tilsætningsstoffer og uden brug af genteknologi.

Rød, hvid, grøn og gul. Tallerkenen er delt op i fire felter som på et ur. Hvert kvarter har sin farve. Farverne tiltrækker øjene, der glider fra den grønne salat over majsene, videre til tomaterne, den nærmest lilla rødbedesalat, de hvide bønner, og stopper ved det obligatoriske gyldne brød, der selvfølgelig er hjemmebagt. Anretningen får munden til at løbe i vand.

I følge tankerne fra dialogværkstedet "Fødevarekvalitet og jordbrug i balance" på ØkoTræf 2000 i Roskilde, skal tallerkenen i fremtiden ikke bare serveres på økologitræf, men stå på danskernes middagsborde. Fremtidens mad skal være økologisk og vegetarisk.
Efter to korte oplæg fra Ane Bodil Søgaard, forsker ved Landbohøjskolen og Thomas Harttung, økologisk landmand, mundede dagens debat ud i nogle meget konkrete fremtidsvisioner fra værkstedsdeltagerne.

Unikt for eksport
I fremtidens bæredygtige Danmark skal vores fødevarer være økologiske, konkluderede debatdeltagerne.
Vi skal købe dem lokalt, så vi har mulighed for at følge hele deres udvikling. Så vi kan være sikre på, at der hverken er brugt vækstfremmere eller genteknologi.
     Producentens sociale ansigt skal være kendt ud ad til. Han skal fremlægge et etisk/socialt "regnskab", der blandt andet kan fortælle, om han giver sine medarbejdere nok i løn, eller om han bruger børnearbejdere. Så vi kan bestemme ud fra et moralsk synspunkt, om vi vil handle hos ham.     Dansk landbrugs eksport skal mindskes. I fremtiden skal der kun produceres til danskerne.
    "Det danske landbrug er som et symfoniorkester, og det skal spille for hjemmemarkedet. Kun solister, der er specielt gode, skal stilles til rådighed for resten af verden. Man skal være unik for at kunne forsvare at rejse ud," siger Thomas Harttung, og beskriver dermed grænserne for fremtidens eksport.
     Samtidigt skal det danske landbrug omlægges, så produktionen giver befolkningen mulighed for at følge kostpyramiden. Det vil sige, at der skal fremstilles mere frugt, grønt og flere kornprodukter og meget mindre kød.

Ophugningsstøtte til svinebrugene
Flere af deltagerne mente, at vi skal have en omvendt bevisførelse for, hvorvidt nogle produkter er sunde eller usunde. Hvor produkterne i dag er sunde, hvis det ikke kan bevises, at de er usunde, skal producenterne i fremtiden bevise, at de er sunde, inden de kan kvalitetsstemples.
     I forbindelse med omlægningen af landbruget, mente en enkelt deltager, at man skulle give ophugningsstøtte til svinebrugene.
     Men det lidt yderliggående synspunkt blev hurtigt ændret til et, flere kunne støtte: At man i fremtidens Danmark kun giver støtte til de sunde produktioner, som f.x. produktionen af økologiske grøntsager. Og at der gives flere midler til forskere, der beskæftiger sig med det økologiske område.
    "Der findes i øjeblikket ikke nok forskere, der intereserer sig for det økologiske landbrug. I fremtiden skal vi have ændret forskernes bevidsthed, de skal omvendes til økologien.", siger Ane Bodil Søgaard, og karakteriserer dermed et af det økologiske landbrugs nutidige problemer.

Folk har opnået en så høj materiel levestandard, at de gerne vil bruge flere penge på ordentlige og sunde fødevarer, og det behøver ikke at være kedeligt, siger Thomas Harttung, der driver den succesrige, økologiske abonnementsordning Aarstiderne.

"Der er et helt andet fokus på kvalitetsfødevarer i dag end blot for nogle år siden. Folk er blevet mere optagede af kvalitet fremfor kvantitet. Der er ved at finde en holdningsændring sted og mad er blevet en livsstil. Se bare på hvilken stjernestatus tv-kokkene har", siger Thomas Harttung, som var en af oplægsholderne ved Økotræf 2000. Til dagligt driver han det økologiske landbrug ved herregården Barritskov, og han er også manden bag den økologiske grøntsagsabonnementsordning Aarstiderne, der er i hastig fremdrift. Siden Januar er antallet af abonnenter steget med 3000, så de nu er oppe på at have 7000 abonnenter.
Han tror ikke på, at økologi i fremtiden bliver et projekt for en lille elite, som har pengepungen i orden, men at ideen om gode og sunde fødevarer vinder bredt indpas i befolkningen. Økologi er et ord de fleste efterhånden har et forhold til og økologiske fødevarer er i dag kommet på menuen i mange offentlige institutioner.

Følg din samvittighed
Dybest set så tror han på, at de fleste mennesker har en forståelse for, at vi bliver nødt til at ændre vores levevis. "Vi skal følge vores samvittigheder", understreger han da diskussionen falder på fødevarekvalitet. "Hvis vi følger vores samvittighed så følger vi naturen", fortsætter han. Til spørgsmålet om hvad der er hans samvittighed tøver han lidt og siger derefter eftertænksomt:- Min samvittighed er præget af et forsigtighedsprincip og et kristent princip om næstekærlighed. Vi bliver nødt til at se tingene i en historisk sammenhæng. Thomas Harttung mener, at vi idag er alt for blinde over for fortiden og, at vi sjældent ser længere tilbage end til 1920. Det er i følge ham en stor fejl for mange af svarere på vores problemer i dag mener han ligger gemt her. Af samme årsag er Aarstidernes slogan: Tilbage til rødderne.

Vi vil ikke være profeter
I Aarstiderne ønsker de ikke at være profeter, der bestemmer hvordan folk skal leve. At leve økologisk er for Thomas Harttung ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vi alle behøver at leve som asketer.
-Selv om et at de grundlæggende principper i økologisk levevis er, at varen skal produceres og konsumeres lokalt, og at transportomkostninger skal minimeres så er en del af varesortimentet hos Aarstiderne produceret under varmere himmelstrøg. På spørgsmålet om det ikke er en modsætning svarer han: -Jo, -og man kan ane et lille smil om munden, der fortæller, at det ikke er første gang, han har fået denne kritik, -men hvis folk alligevel køber tomater hele året rundt, så kan de lige så godt købe dem økologisk. På den måde så er vi også med til at støtte nogle økologiske pionerer i udlandet som kæmper en hård kamp mod strømmen af konventionelle varer. Det er vigtigt, at vi er med til at bakke op omkring den positive udvikling udenfor Danmark.
Han understreger, at han ikke ønsker at prædike moral for folk. At spise økologisk kan blive så asketisk. Vi må ikke glemme, at mad også er en nydelse.

Fremtidens danske landskab skal ikke have så skarp en adskillelse mellem land og by, skov og landbrug og vi skal allesammen være med til at bestemme, hvordan det skal se ud, mente deltagerne i ØkoTræf 2000's dialogværksted om "Det danske landskab i fremtiden".

I fremtidens bæredygtige Danmark skal der ikke som nu være en knivskarp opdeling mellem byer, landbrugsland og skove. Naturen skal ind i byerne og skoven skal nogle steder have lov at brede sig ind i landbrugslandskabet. Hvordan og hvor det skal ske, skal vi allesammen være med til at bestemme gennem lokale brugergrupper.
Det er nogle af hovedkonklusionerne af et såkaldt dialogværksted, hvor en snes deltagere i ØkoTræf 2000 diskuterede deres ønsker til det danske landskab i et frentidigt bæredygtigt Danmark.
Der var også enighed om, at der i et bæredygtigt Danmark skal findes store, sammehængende naturområder og at der omkring og i byerne skal være åndehuller af vild natur. Trafikken skal begrænses. Både fordi vejene fragmenterer landskabet og fordi bilerne forurener og støjer. Og landbruget - det skal selvfølgelig være økologisk over hele linien, både for at producere sunde fødevarer og til gavn for den biologiske mangfoldighed.

Fra skov til skarpe grænser
Indtil for 6000 år siden var Danmark dækket af skov fra kyst til kyst. Men med landbrugets indførelse og et voksende befolkningstal begyndte en stadig mere intensiv udnyttelse af naturen, forklarede professor Jørgen Bo Larsen, Det Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i sit oplæg til debatdeltagerne. I 1750 var rovdriften på skovene så voldsom, at der var tale om en regulær økologisk krise, hvor skovene var reduceret til få procent af Danmarks areal og hvor jorden mange steder var udpinet. Resultatet blev fredskovsforordningen af 1805 og med den begyndte den skarpe opdeling af landskabet mellem skov, landbrugsland og boligområder, som vi idag har udviklet til det, Jørgen Bo Larsen kaldte "Rittersport-modellen", hvor landskabet er inddelt i skarpt adskilte funktionsenheder, ikke blot mellem de enkelte sektorer som by, landbrugsland og skov, men også indenfor de enkelte sektorer: landbrugslandet i forskellige marker, skovene i forskellige bevoksninger, byerne i beboelse for sig og industri for sig.
Jørgen Bo Larsens vision om et fremtidigt, bæredygtigt landskab i Danmark er et landskab, hvor grænserne mellem sektorerne opblødes, både fysisk og funktionsmæssigt og hvor der udvikles bæredygtige driftsformer indenfor alle sektorer.
Bæredygtighed må hvile på tre søjler, understregede Jørgen Bo Larsen: den økologiske, den sociale og den økonomiske søjle.

Dansk natur ved en skillevej
Mens Jørgen Bo Larsen tog sig af de lange linier i den danske landskabsudvikling, koncentrerede Peder Agger, overvismand i Naturrådet og professor ved RUC sig især om, hvad det industrialiserede landbrug har gjort ved den danske natur de seneste 50 år. Han beskrev et landskab, der er blevet stadig mere forarmet med stadig mindre plads til den vilde natur, dvs. vilde dyr og planter. Hegn, skel, små-søer, diger og grøfter er sløjfet og halvnatur-arealer som enge, overdrev og heder er gået voldsomt tilbage. Det har betydet en voldsom reduktion i den biologiske mangfoldighed i Danmark. Et udtryk for den biologiske mangfoldighed, artsrigdommen, kan man få ved i en jordprøve at tælle antallet af frø fra vilde planter. Her er artsrigdommen faldet med 60 procent. "Et usynligt tab af biologisk mangfoldighed", kaldte Peder Agger denne forarmelse, der også har som konsekvens, at der er færre insekter og færre fugle i landskabet.
Men netop nu står Danmark ved en skillevej, når det gælder forvaltningen af landskabet. En række nye tendenser og ny lovgivning betyder, at vi har mulighed for at få mere naturindhold i landskabet. Peder Agger nævnte som eksempler at konkurrencen vil blive skærpet på det internationale marked for landbrugsvarer, det kan få konsekvenser for dansk landbrug, at EU's landbrugsstøtte er omlagt fra produktionsstøtte til arealstøtte, at der sker en "skjult urbanisering" af landbrugslandet på den måde, at flere og flere, der bor på landet har andre indtægter og hovederhverv end landbrug, at skovarealet i Danmark skal fordobles til 20 procent af Danmarks areal i løbet af de kommende 80-100 år og at krav om større miljøhensyn i landbrugsdriften og lovgivning som Vandmiljøplan II vil betyde, at store dele af landbrugsarealet vil blive ekstensiveret.
Peder Agger vurderer, at befolkningens interesse og behov for at komme ud i det åbne land vil øges i de kommende år og at ejerne af 3/4 af det danske areal: landbruget og skovbruget, derfor vil komme under stigende pres fra resten af befolkningen for at benytte deres arealer og for at være med til at bestemme, hvordan arealerne skal forvaltes.

Et landskab for de mange
"Vi ønsker os et landskab for de mange", var én af konklusionerne fra dialogværkstedet. Og beboerne i et område skal være med til at bestemme, hvordan et landskab skal forvaltes, var debatdeltagerne enig om.
Direktør Jan Eriksen, Friluftsrådet, påpegede, at vi allerede har konkrete erfaringer med på bruger-deltagelse, som vi kan bygge videre på, dels i statsskovenes brugerråd, dels i de brugergrupper, der har været nedsat i forbindelse med etablering af de godt 50 jagt-og forstyrrelsesfrie kærneområder. I England har man mange års erfaring med at involvere lokale borgere i tildelingen af støtte til mere naturnær landbrugsdrift.
- Vi har kæmpet for at få en sådan model med i den danske implemteringen af de såkaldte nationale konvolutter i EU's landbrugsreform, men det er ikke lykkedes at få det danske landbrugsministerium med på modellen, sagde Jan Eriksen.
Dialog var et centralt ord for deltagerne. "Vi skal have et landskab, der udvikler sig i dialog mellem de forskellige samfundsgrupper", var en anden central konklusionen. Dialogen skal foregå både lokalt og på nationalt plan.

Flere eksperimenter
Deltagerne havde også forslag til regeringen om, hvordan vi når frem til et bæredygtigt Danmark. For det første skal der gives langt bedre mulighed for konkrete eksperimenter med bæredygtige bolig- og livsformer, eksempelvis i form af "eksperimentelle økologiske frizoner". For det andet skal bæredygtighedsbegrebet og de erfaringer, der gøres med økologi og bæredygtige løsninger integreres i al lovgivning fra grundloven til plan-, trafik- og byggelovgivningen.
Og så mangler vi objektive mål for, hvor det er, vi vil hen med det danske landskab. Afdelingsleder Michael Leth Jess, Danmarks Naturfredningsforening henviste til Sverige, der har vedtaget 12 indikatorer for et fremtidigt, bæredygtigt landskab i Sverige. Sådanne indikatorer er vi nødt til at have, også for at kunne måle, om beslutninger og lovgivning bringer os nærmere mod bæredygtighed.
En rig og varieret natur er en meget vigtig del af et fremtidigt, bæredygtigt Danmark, understregede overvismand Peder Agger og opfordrede til at give naturen meget mere plads i Danmarks Deklarationen.
- En rig og varieret natur og let adgang til naturen har en utrolig stor betydning både for det enkelte menneskes livskvalitet og for samfundet som sådan. Den er en meget vigtig indikator på et bæredygtigt samfund, understregede Peder Agger.

Gensplejsede fødevarer, affald, vindmøller og papirblokke blev diskuteret i dialogværksted 2. Engageret, men ofte ikke særlig konkret og svaret blev derfor både ja og nej.

Kredsløbsteknologi - et svært ord og tilmed emnet for dialogværksted 2 på Økotræf2000. Knud Anker Iversen, Grøn Guide i Høje Taastrup, fik dog trukket det ned på jorden, da han bød velkommen.
"Værsgo, her er et nedfaldsæble," sagde han og sendte en kurv røde æbler rundt til deltagerne. Æblet falder fra stammen, vi samler det op, spiser det og mindst muligt går til spilde. Et udmærket billede på kredsløbsteknologi - omend lidt gammeldags. Og så gik diskussionerne over stok og sten om ideer til Danmarks Deklarationen, Økotræf2000's oplæg til regeringen om et bæredygtig Danmark.

Både og
Det gik hurtigt op for deltagerne, at det der med bæredygtig udvikling og ny teknologi er en anelse kompliceret. I små grupper foregik en engageret, men også springende diskussion blandt andet om genteknologien kan hænge sammen med bæredygtig udvikling. Om gensplejsede fødevarer kan øge madproduktionen og derved redde liv i den 3. verden.
"Ja, men ikke som første løsning. Vi skal omlægge vores egen produktion til vegetabilsk," mente Knud Anker Iversen.
Derved slipper man for det energitab, der ligger i at sende afgrøder gennem kvæg, før vi spiser føden.
"Det nytter heller ikke at gensplejse afgrøder, der kun er modstandsdygtige over for en bestemt sprøjtegift," supplerede Toke Havnstrup, der læser på DTU.
Og så bølgede det frem og tilbage, ofte meget abstrakt, indtil Peter Hesseldahl trak udkastet til Danmarks Deklarationen frem og læste op:
"Vi ser ingen mening i genetisk manipulering og indgriben i livets mest fundamentale processer blot med det formål at øge effektiviteten og indtjening."
Diskussionen faldt til ro - deltagerne var enige.

Blok eller PC
Dagen var ellers startet meget konkret med et oplæg af Peter Hesseldahl, journalist og forfatter. Han jonglerede rundt med en billig papirblok i sin højre hånd og en bærbar computer i den venstre:
"Vi kan ikke skille os af med computeren. Det nytter ikke noget at trække stikket ud og vende tilbage til hestevognen. Verden i dag kræver massiv brug af teknologi," mente han.
Her er kredsløbsteknologi vigtigt. Et godt eksempel er en række industrivirksomheder i Nordsjælland, der samarbejder om at bruge hinandens affaldsstoffer, hvis det kan lade sig gøre.
"Den enes affald skal være den andens ressource," pointerede han.

Som vinden blæser
Derpå kom civilingeniør Uffe Geertsen fra Det Økologiske Råd på banen. Han understregede, at det ikke går særligt godt med regeringens målsætning for CO2-reduktionen. Med sig havde han et paradoks. En måde at nedsætte udslippet er ved øget brug af vindkraft. Men nogle kommuner har overskud af vindkraft og vil derfor ikke investere yderligere.
"Vi har altså ikke vindkraft nok - der skal mere til. Problemet er, at vindkraft er ujævn og elektriciteten fra de blæsende dage skal vi finde ud af at lagre," forklarede han.
Dermed henviser han til endnu et kredsløb, der skal bygges op. Ideen er, at elektricitet på sigt skal omdannes til brint, der så kan bruges som brændstof, når vi ønsker - og ikke, når vejret er til det.

Affald eller ej
Et direkte bidrag til Danmarks Deklarationen dukkede ikke op, før en af deltagerne i den ekstra spørgetid påpegede, at der også går meget energi tabt i at genbruge affald. Udkastet til Danmarks Deklarationen havde nemlig sat som mål at genanvende 75 procent af al affald inden 2010.
"Set i det store perspektiv betyder energiforbruget ved genbrug meget lidt. Og det vil betyde endnu mindre, når vi om 15 år har brintenergi," forklarede Ulrick Moos, der er chefkonsulent på Dansk Teknologisk Institut.
Og så tog Toke Haunstrup ordet og spurgte, om man ikke først og fremmest skal tilstræbe at minimere affaldet.
Jo, nikkede Ulrich Moos, det vil vi tilføje til Danmarks Deklarationen.
Dialogværkstedet bragte en masse ideer til Danmarks Deklarationen, men andre konkrete konklusioner og anbefalinger blev det ikke til.