I dag på ØkoTræf2000
Søndag d. 20-8-00
1. Hvor blev du af, Nyrup
2. Økologi skal være nemmere
3. Etik fra morgenstunden
4. Send din gamle mor en time
5. Til kamp mod vækstsamfundet
6. Ud af tågen
7. Hørt på ØkoTræf2000 d. 17-20 august
8. På gensyn i fremtiden
Hvor blev du af, Nyrup?
Regeringen prioriterer åbenbart ikke den folkelige deltagelse i Den Nationale Agenda 21 handlingsplan særlig højt, konstaterede arrangørerne på sidstedagen af ØkoTræf 2000.
Til gengæld mente en stribe medier, at træffet havde befolkningens interesse.Af Jonna Odgaard, miljøjournalist
Regeringen og de to regeringspartiers politikere prioriterer tilsyneladende ikke den folkelige deltagelse i udarbejdelse af den Nationale Agenda 21 handlingsplan særligt højt. Det måtte arrangørerne af ØkoTræf 2000 konstatere efter at der i løbet af de fire dages træf ikke har været en eneste repræsentant for regeringen eller nogen af regeringspratierne.
"Vi havde ellers sendt statsminister Poul Nyrup Rasmussen en skriftlig invitation til at komme og åbne træffet. For den Nationale Agenda 21 handlingsplan skal jo være hele regeringens plan. Men vi fik intet svar. Og da jeg dagen før starten på ØkoTræffet ringede til ministersekretæren for at få et svar, lød det bare, at statsministeren ikke havde tid og at vi heller ikke ville få et skriftligt svar på invitationen", lyder det skuffet fra initiativtageren til træffet, sekretariatsleder Lars Myrthu-Nielsen fra Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis.
Men flere politikere fra oppositionspartierne deltog i træffet. Åbningstalen blev holdt af Københavns miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, SF. Han langede også ud efter regeringen i sin åbningstale:*
"Hvis regeringen tror, at det er nok, at den som sædvanligt lader Miljø- og Energiministeret udarbejdet et dokument, som så sendes til høring hos de sædvanlige grønne organisationer, så har den fuldstændig misforstået og undervurderet kravet i Agenda 21 om aktiv borgerdeltagelse i udformningen af den Nationale Agenda 21 handlingsplan", sagde Bo Asmus Kjeldgaard.
Også Enhedslisten og Venstre har været repræsenteret på træffet. Tidligere folketingsmedlem Bent Hindrup Andersen, Enhedslisten og folketingsmedlem Jens Vibjerg, Venstre, deltog begge som repræsentanter for deres parti som oplægsholdere ved én af ØkoTræffets mange workshops.
Ingen fra Miljøministeriet
Lars Myrthu-Nielsen er godt klar over, at regeringen har givet opgaven med at formulere udkast til en National Agenda 21 handlingsplan videre til Miljø- og Energiministereriet. Men heller ikke her synes interessen for det folkelige bidrag til planen fra ØkoTræf 2000 at være særlig stor. Udover at Miljø- og Energiministeriets Grønne Fond er én af træffets sponsorer.
"Den embedsmand i Miljø- og Energiministeriets departement, der har ansvaret for udarbejdelse af udkastet handlingsplanen havde ellers lovet mig, at han ville komme herud. Men han kom ikke", konstaterer Lars Myrthu-Nielsen.
"Jeg kan jo kun tage Statsministeriets og Miljø- og Energiministeriets manglende interesse for træffet som en mangel på interesse for den folkelige deltagelse", siger Lars Myrthu-Nielsen.
For at ØkoTræf 2000 er det hidtil eneste arrangement, hvor menige, ikke-organiserede danskere kan være med til at diskutere, hvordan fremtidens bæredygtige Danmark skal se ud, er ikke blot noget, Lars Myrthu-Nielsen påstår. Det konstaterede Den Grønne Fonds formand Elise Petersen også fornylig et i brev til en række grønne aktører. I brevet efterlyste Den Grønne Fond personer og organisationer, der vil give et folkeligt bidrag til den Nationale Agenda 21 handlingsplan, og Elise Petersen understregede, at Den Grønne Fond vil prioritere den slags initiativer meget højt.Danmarks Deklaration til regeringen
Men arrangørerne skal nok sørge for, at regeringen får at vide, hvilke ønsker og visioner de omkring 500 danskere, der deltog i ØkoTræf 2000, har til fremtidens bæredygtige Danmark. Udkastet til en såkaldt Danmarks Deklaration, der er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe før ØkoTræffet, vil nu blive tilføjet de forslag og ideer, der er kommet frem under ØkoTræffet, sammen med høringssvar fra de omkring 350 instanser, har har haft udkastet til høring. I midten af september vil den færdige Danmarks Deklaration - det folkelige bidrag til den Nationale Agenda 21 handlingsplan - blive sendt til underskrift hos de samme 350 organisationer og instanser, for så endelig i december at blive overrakt regeringen.
Mens arrangørerne af ØkoTræf 2000 er skuffede over regeringens manglende interesse for den folkelige deltagelse i udformeningen af den Nationale Agenda 21 handlingsplan, har de været positivt overraskede over mediernes interesse. Pressen har helt tydeligt vurderet, at det, der skete i disse fire august-dage på Dyrskuepladsen i Roskilde ville have læsernes, lytternes og seernes, altså befolkningens interesse.
"Vi er fuldstændig overvældede over medieinteressen", siger projektleder Steen Puggaard, og remser op, at ØkoTræffet har været dækket af fem landsdækkende dagblade, tre TV-stationer og seks radioprogrammer.
Så ad de kanaler får regeringen i hvert fald at vide, at der blev skrevet et lille stykke Danmark-historie på de fire dages ØkoTræf i Roskilde.
Økologi skal være nemmere
Økologi skal kunne kombineres med røde bøffer. Det skal samle flere mennesker om den grønne livsstil i fremtiden.
Af Didde Marie Degn
Linette Jespersen"Jeg prøvede at ligne de andre", starter Søren Nyskov sit oplæg til dialogværksted 7: Bæredygtig kultur og livsstil på ØkoTræf2000 søndag formiddag.
Han henviser til habitjakken, de pæne beige bukser og den sorte t-shirt under jakken. Slipset havde han dog ladet blive hjemme, fordi den eneste skjorte, han havde, der passede til, var beskidt.
En uniform han åbenbart forbinder med de mennesker, der ikke som han ser, at det af og til er nødvendigt at give afkald på kuløren på tilværelsen og leve beskedent.
Han smider også hurtigt uniformen og afslører camouflagebukser under de pæne beige bukser og en t-shirt med påskriften "bad boys forever bad" og et dødningehoved under den sorte bluse. Han er ikke en af "dem".
Økologi skal være nemmere
Han vil dog gerne hjælpe folk til at blive grønnere gennem større synliggørelse. Blandt andet ved hjælp af en bæredygtighedsskala hvor for eksempel rørsukker får en bedre karakter end Daniscos klassiske hvide udgave.
"Rørsukker er mindst fire gange mindre energikrævende end roesukker," konstaterer Søren Nyskov med en hurtig hovedregning.
Synliggørelse og nemmere økologi er tydeligvis en kæphest for deltagerne, som alle har svært ved at finde ud af, hvad de skal købe.
Skal man købe sine tomater i lokalområdet for at mindske transportforurening, eller skal man tage dem fra Spanien, som har bedre vækstbetingelser med mere sol og dermed ikke kræver så meget energi, men tilgengæld bliver fløjet til landet.
Det skal folk blive klogere på gennem oplysning og gennemskuelighed.
Ved at aktive økologer går foran og viser, at grøn levefærd er muligt, uden at man nødvendigvis skal give afkald på bøffer og biler, kan man gøre folk opmærksomme og interesserede. Det er eksemplets magt.
Og når der først er en bevidsthed, vil der også komme en vilje, var deltagerne rørende enige om.
I øvrigt skal man købe de spanske tomater i følge Søren Nyskov.Ophedet debat
Enighed har været et gennemgående træk ved træffet, men Søren Nyskov formåede at sætte ild under debatten og kog i sindene, da han luftede sin ide om rationeringsmærker og et totalt overvågningssamfund, hvor alt forbrug af energi bliver registreret.
"Du har simpelthen mistet jordforbindelsen. Du skulle tage og komme ned på jorden," tordnede en dame mod Søren Nyskov med lyn i øjnene.
Overvågning som et led i økologiens fremdrift kan tydeligvis kke samle tropperne, hvor nogle er glødende for og andre lige så meget imod.
Nogle mente, at man i stedet for rationering skal ramme folk på pengepungen gennem afgifter på overflødige varer og luksusaktiviteter som fx charterrejser.
På den måde kan man kontrollere og nedsætte forbruget uden at ramme de fattige hårdest, fordi der ikke skal lægges afgifter på nødvendige goder.
Konklusionen i værkstedet var, at gennemskuelighed og nemmere økologi skal samle folk.
Og rationering vil jage dem væk.
Etik fra morgensstunden
En tidlig, våd morgen dannede rammen for diskussionen af et af ØkoTræf2000's tungeste emner: Hvem skal definere bæredygtig etik?
Af Steffen Slot
Søndag formiddag på ØkoTræf 2000 sad en snes mennesker i et telt. De diskuterede, om en lille gruppe på dyrskuepladsen i Roskilde kan trække etiske argumenter om miljøet ned over hovedet på resten af befolkning. Om et bæredygtigt miljø er godt i selv, eller om man kan argumentere for det modsatte.
Anne Mette de Visser fra Roskilde Universitet var leder af dialogværkstedet, der skulle diskutere under emnet: Bæredygtighedens etik og værdier.
"Kan man ikke argumentere for, at nogle gerne vil bruge en halv time sammen med børnene i bilen på vej til skole, " provokerede hun i sit oplæg og hentydede til, at alternativet måske var at blive spredt over tre forskellige slags kollektiv transport. For at undgå at bruge den forurenende bil.
Og det virkede.
"Så må man flytte tættere på skolen," lød en af protesterne.
I løbet af et øjeblik blev Anne Mette de Visser bombarderet med modsatte meninger, og det lyste da også ud af hende, at hun var lodret uenig i sin egen provokation. Hun forsvarede den ikke særlig længe, men tidsplanen for et så stort emne var også meget stram.
"Vi kan sagtens vælge at sige, at det er op til de kommende generationer at skabe et bæredygtigt miljø. I værste fald uddør vi bare som art," fortsatte hun.Stor enighed
Den gennemgående holdning var ikke overraskende, at bæredygtig etik er at tage hensyn til de kommende generationer. Det blev fastslået med det samme, da deltagerne blev spredt i små diskussionsgrupper.
Nogle kaldte det næstekærlighed, men meningen bag ordene var ens, og enigheden udsprang af den erkendelse, at jordens ressourcer er begrænsede. Vi kan ikke blive ved med at bruge løs - medmindre vi gør det bæredygtigt.
Diskussionen var på mange måder meget teoretisk, men et godt humør og en vis galgenhumor som følge af tidspunktet var med til at trække det ned på jorden.
Som nu en grinende deltager, der sagde:
"Hvis vi er de sidste mennesker, vil ingen kunne huske os."
Unægteligt et godt argument.
Med den enighed i baghovedet brugte deltagerne resten af eftermiddagen på at diskutere mere konkrete forslag til den Danmarks Deklarationen, som i november skal overdrages til regeringen.Send din gamle mor en time
En tidligere belgisk centralbankdirektør vil reducere betydningen af penge. Det skal sikre, at der også fremover bliver råd til ældrepleje. Samtidig kan arbejdsløse komme i arbejde.
Af Steffen Slot
En japaner har en nabo - en dårligt gående gammel dame, der mangler hjælp til at handle ind. Naboen bruger et par timer på at handle ind for damen. Derefter ringer han til et firma og sætter to timer ind på en elektronisk konto. En opsparing, der intet har med pengesedler at gøre. Japaneren har en mor, der bor i en anden del af landet og som er for svag til at slå græsplænen, men pludselig får hun to timer foræret af sin søn. Derefter ringer hun til samme firma, der sender en mand ud at slå græs - en mand, der på den måde opsparer et par timer på sin egen konto.
Det er ét eksempel på et nyt pengesystem i Japan, som Bernard Lietaer, professor i økonomi, fortalte om lørdag eftermiddag på ØkoTræf 2000. Bernard Lietaer, tidligere direktør for den Belgiske Centralbank, var afslappet klædt i en hvid bomuldsskjorte med blå streger og sprang frem og tilbage mellem deltagerne og præsentationsmaterialet.
"Hvis du en dag ikke selv har tid til at hente børnene, ja, så griber du bare telefonen og får nogle andre til det. Du bruger bare nogle af de timer, som du har sparet op," forklarede han begejstret, mens han tog højre hånd op til øret og rystede, hvad der for publikum lignede et usynligt telefonrør.
Pengesystemer, der på denne måde er uafhængig af traditionelle, knitrende sedler skal fremover være med til at sikre for eksempel ældrepleje. Ifølge Bernard Lietaer vil det om blot 20 år blive meget svært at forsørge den stigende gruppe ældre med den eksisterende pengeøkonomi. Samtidig er tilsvarende eksempler med til på en utraditionel måde at opsuge lokal arbejdsløshed.Større omsorg
En elektronisk konto med opsparede timer kan selvfølgelig ikke redde verden. For Bernard Lietaer handler det mere om at bygge et sikkerhedsnet under den traditionelle økonomi. Han mener, at de seneste økonomiske kriser i Rusland og Asien viser, at vores økonomi er meget ustabil. Når vi så samtidig får en større gruppe af ældre mennesker og har problemer med miljøet, som måske på et tidspunkt sætter grænser for vækst - ja, så er det nødvendigt at tænke i nye baner.
Bernard Lietaer kløede sig på maven, og på ingen tid fik han engageret deltagerne i en diskussion, der tager udgangspunkt i svære, økonomiske argumenter.
"Det handler også om sammenhold. Erfaringer viser, at den gamle dame foretrækker at bruge det her system fremfor den uddannede hjemmehjælper. Og det er på grund af den personlige omsorg og nærhed," fortalte han.
Selvfølgelig ligger sundhedssektoren i baggrunden og kan tage over, hvis der er brug for en hofteoperation.
Globalt set findes der talrige eksempler på økonomiske systemer, der ikke er baseret på en papirsedler. Alt lige fra små samfund på Stillehavsøerne til markeder i Paris, hvor en sæk kartofler kan udveksles med en undervisningstime i tysk.
Bernard Lietaer understreger, at disse parallelle pengesystemer ikke er i konflikt med den kendte økonomi. De eksisterer simpelthen uafhængig af kroner og euro, men har selvfølgelig sine begrænsninger.
"Jeg har endnu ikke hørt om nogle, der har købt et hus med opsparede timer," indrømmer han.Til kamp mod vækstsamfundet
En gruppe jyder har fået nok af politikernes hykleri når det gælder løsning af miljøproblemer. Der er for meget snak og for lidt handling. Men de har opdaget at handling koster.
Af Tasja Parize
Vi har fået længere til arbejde. Vi har ikke tid til at sidde fastlåst i lange bilkøer om morgenen, når vi skal på arbejde, og vi skal skynde os hjem, så vi kan nå at hente ungerne i børnehaven. Vi har travlt, for vi skal nå at købe ind så lille Peter kan få noget at spise inden han skal køres til fodbold. Vi har travlt og tid er penge. Hvis vi slap for bilkøen, så kunne vi måske få tid til lidt mere. Og hvem vil ikke gerne have mere af den? Selv om regeringen anerkender, at vejtrafikken udgør et af landets alvorligste miljøproblemer, så har den store planer om at udbygge motorvejsnettet så vi alle kan spare lidt tid og komme hurtigere frem. Motorveje skal bygges siger de, men spørgsmålet er, hvor de skal placeres, for ingen vil have dem til at ligge i deres baghave.
"Der indsamles underskrifter og afholdes borgermøder, men ingen stiller spørgsmålstegn ved, hvad gavn vi har af flere veje, som altid medfører mere trafik", siger Bente Fuglsbjerg fra foreningen Jyder mod overflødige motorveje. Hun er sammen med Ellen Odgaard taget til Økotræf2000 for at gøre opmærksom på deres kamp mod udvidelsen af motorvejsnettet. De mener ikke, at det er demokratisk, at borgerne ikke bliver spurgt om de ønsker flere motorveje, men i stedet bliver stilllet overfor valget: skal vejen bygges øst eller vest for byen.
"Det er et valg mellem pest eller kolera", tilføjer Ellen Odgaard.Civil ulydighed
Foreningen har måtte erkende, at det ikke altid er tilstrækkeligt at protestere ad de sædvanlige kanaler for at blive hørt, og de besluttede sig derfor for at tage nogle andre midler i brug. Foreningen blev i 1993 dannet som en protest mod planerne om at bygge en ny motorvej mellem Århus og Herning, men som Bente Fuglsbjerg understreger, er det ikke kun en kamp mod denne motorvejsstrækning, men en generel kamp mod udbyggelsen af vejnettet.
"Der har været alt for megen snak og for lidt handling", siger Ellen Odgaard og fortsætter: "Hvis vi bare følger magthaverne er demokratiet i fare, derfor kan civil ulydighed være nødvendigt".
Efter flere års overvejelser besluttede foreningen sig for at gennemføre en aktion, som lå udenfor lovens rammer. De valgte at blokere et af de indledende arbejder til motorvejen, og det lykkedes dem at opretholde blokaden i 14 dage uden konfrontationer med politiet. Dernæst malede de i samarbejde med to kunstnere to store vægmalerier på en motorvejsbro. Men malerierne blev sidenhen spulet væk af vejdirektoratet, aktivisterne blevet anklaget for groft hærværk, og de er nu blevet præsenteret for et erstatningskrav på 60.000 kr.
"Vi er blevet anklaget for at have ødelagt, men vi mener selv, at vi havde forskønnet broen", siger Bente Fuglbjerg og understreger: "Det har været vigtigt for os, at det hele er foregået i fuld åbenhed, og at vi under hele forløbet har undgået en optrapning af konflikter med politiet".
Gruppens aktion har fået en meget blandet modtagelse fra områdets beboere og pressen, men de føler, at der har været for megen fokus på selve aktionen og for lidt på motiverne bag den.Ansvarlige borgere
"Det er vigtigt for os, at folk begynder at føle sig ansvarlige som borgere og begynder at skride til handling overfor trafikproblemerne. Det er ikke kun et spørgsmål om luftforurening, men også om at udvidelsen af vejnettet medfører, at lokalsamfundene uddør. "Vi bør samle energien der hvor vi bor, så vi igen kan få nogle levende lokalsamfund", siger Ellen Odgaard.
I følge Danmarks statistik har halvdelen af de danske hustande ikke bil og det er primært husstande fra lavindkomstområdet.
Det er derfor også vigtigt for Bente Fuglsbjerg at pointere, at i et samfund, der er baseret på bilen, så er der en stor gruppe af mennesker der bliver tabere fordi de ikke har muligheden for at bevæge sig mellem samfundets sattelitter: arbejde, bolig, indkøb, fritidsaktiviteter m.v.
Selv om hun erkender, at vi bliver nødt til at drosle ned for vores behov, hvis vi skal leve bæredygtigt, så mener hun ikke, at vi skal genindføre stenaldersamfundet."Jeg har også selv biler og ønsker derfor heller ikke at afskaffe bilen, men vores forbrug af bilen skal minimeres og vi skal forsøge at finde nogle gode alternativer", siger hun. "Flere veje betyder mere trafik. Men hvis vejene til Århus er mindre og dårligere, så kommer vi der ikke så tit", afslutter Bente Fuglsbjerg.Ud af tågen
Ikkerygere har et socialt handicap, hvis de ikke kan tåle tobaksrøg. Koncerter, teater og andre kulturelle arrangementer bliver til en lidelse, der fuldstændig ødelægger oplevelsen
Af Carsten Petersen
"Alle journalister ryger", står der på en planche ved indgangen til workshoppen om bæredygtigt indeklima lørdag eftermiddag på økotræf 2000. Ja tak, jeg ryger i hvert fald, så nu vil jeg ind og høre, hvad ikkerygerne egentlig synes om os rygere. og gik ind i den røgfri løvehule. Bæredygtigt indeklima handler først og fremmest om at undgå tobaksrøg, så vi alle kan holde ud at være til forskellige kulturelle og sociale arrangementer. Jeg slukker cigaretten, inden jeg går ind i den røgfri løvehule og er klar til formand for grøn kultur Preben Rosenbergs oplæg om et bedre indeklima. Inderst inde er jeg klar til at forsvare mig selv og andre rygere med næb og klør, men det blev faktisk ikke nødvendigt.
Grøn kultur opstod i 1995 med det formål at skabe et røgfrit kultursted i Fredericia, og har efterhånden bredt sig til at være en landsdækkende organisation. Der er ikke forfærdeligt mange medlemmer endnu, men organisationen vokser lige så stille. De har ikke fået deres røgfri kultursted, men opmærksomheden har de fået. Preben Rosenberg skriver jævnligt til diverse ministre, han får endda svar fra nogen af dem og aviserne kender også godt til Grøn Kultur.To millioner danskere generes af tobaksrøg
Pludselig giver det et sæt i mit rygehjerte. Preben Rosenberg smækker en overhead op, hvor der står, at to millioner danskere generes af tobaksrøg! Det er jo ikke bæredygtigt. At tallene så måske ikke holder er en anden sag, men det illustrerer, at det er et problem, også i forbindelse med økotræf, hvor der blandt andet gerne må ryges på cafeen.
Det passer ifølge Preben Rosenberg ikke sammen med bæredygtighed og økologi. Dette er et af en lang række eksempler Preben Rosenber bruger for at illustrere, at folk, der ikke kan tåle tobaksrøg, har et socialt handicap.
Det kan der være noget om. Hvem har ikke prøvet at være til koncert, hvor luften er blå af tobaksrøg, og alle ryger. Hvad enten de vil det eller ej.
Der kan jeg ikke holde ud at være. Derfor må vi have nogen steder, hvor ikkerygere kan færdes, uden at generes af tobaksrøg, siger Preben Rosenberg, og forklarer samtidig, at det ikke er rygerne selv, han er ude efter. Det er røgen.
Rygerne skal også komme på disse steder, og de må også gerne ryge, bare ikke hos ikkerygerne, pointerer han, og forklarer, at der skal være "indbydende" rygelokaler på disse kultursteder.Tåget røgdebat
At det kan være svært at trænge igennem til diverse myndigheder og andre organisationer, har grøn kultur også oplevet. Det har fået Preben Rosenberg til at indse, at den tågede røgdebat i høj grad handler om magt.
Det er meget svært at få rygelove igennem folketinget, alt for mange mf'ere ryger nemlig, forklarer han.
Det samme gælder på lokalpolitisk plan, og når der diskuteres økologi og miljø. Udover Preben Rosenbergs workshop, er det sjældent tobakken og dens affalsprodukt, der står i fokus. Til gengæld nyder mange miljøaktivister selv nikotinens beroligende glæder.
Det er ikke sådan, at vi går ud og fører hetzkampagner mod rygerne. Man skal huske på, at det er en meget følsom debat, mener Preben Rosenberg.
Da Preben Rosenberg bevæger sig ind på begrebet rygelovgivning, kribler det igen i min efterhånden nikotinhungrende krop. Nu starter hetzen, tror jeg.
Sådan nogle initiativer med røgfri kultursteder og lignende er faktisk et bedre alternativ end en strammere lovgivning. Ved vores forslag tages der stadig hensyn til rygerne, det gør der ikke i en stram rygelovgivning, forklarer Preben Rosenberg.
Preben Rosenberg og Grøn Kultur kæmper dermed ikke for amerikanske tilstande, hvor det i visse stater nærmest er kriminelt at tænde en smøg.
Efter workshoppen kommer den obligatoriske smøg op i munden helt af sig selv. Jeg er ikke blevet overfaldet, men har istedet fået et indblik i en ikkerygers besværlige hverdag. Hetzen udeblev, men jeg lærte, at vi rygere skal lære at opføre os ordentligt, så der er plads til os alle sammen. Det er ikke nok, bare at gå ud i forhallen for at ryge i pausen, der skal ikkerygerne jo også forbi. Vi skal kun ryge, hvor det ikke generer andre, og det er ikkerygerne, der skal definere, hvornår røgen generer. Så skal de nok tage hensyn til os.Hørt på ØkoTræf2000 d. 17-20. august.
"Jeg tror demokrati tager lang tid. Men selvom jeg vidste, at jorden går under, vil jeg stadig holde mig til demokrati"
"Den første workshop var så spændende, at jeg nærmest rystede over hele kroppen"
(sagt om workshoppen Økosamfund - et svar på Agenda 21)"Mennesker er gode nok på bunden, sagde Fanden. De vil ikke ændre sig selv, men hinanden"
(Piet Hein-citat brugt om de aktive)"Det har været en stor glæde at møde en masse andre, som deler min bekymring, og som gør noget ved det"
"Man burde droppe Ø-mærket og i stedet mærke varen penicilin-kød og almindeligt kød"
"Jeg ser det som om, at vi alle går rundt med et lys, og når vi så mødes, bliver det til en endnu større ild"
(deltager om det at møde ligesindede på et træf)"Hvad enten man køber økologisk eller discount, køber vi alle en udvikling. Det er bare to forskellige udviklinger"
På gensyn i fremtiden
Deltagerne i ØkoTræf 2000 har sat gang i en proces, som de håber, vil engagere mange flere danskere.
Af Jonna Odgaard, miljøjournalist
Fire dage. 500-600 mennesker. Otte dialogværksteder. 18 workshops. Fem foredrag. Fire naturvandringer. Uanede mængder økologisk mad, kaffe, te, øl og vin. Diskussioner. Dialog. Konfrontationer. Hyggesnak. Cirkus og leg. Sang og dans.
De Økologiske Igangsættere kører rundt og samler borde og bænke sammen og i den mobile, økologiske restaurant Naturligvis pakker kokken gryder og kasseroller ned.
Trætheden og mætheden af indtryk er ved at melde sig hos træffets deltagere. Det er søndag eftermiddag og tiden er inde til at runde af og gøre status over ØkoTræf 2000.
"Agenda 21 er en verdensomspændende udvikling, et møde, som alle verdens borgere er med i - de fleste ved det bare ikke endnu. ØkoTræffet har været en lille del af det møde", sagde en af Træffets planlæggere, forskningsadjunkt Birgitte Hoffmann, DTU i sin afslutning til deltagerne.
Miljøkonsulent Lis Husmer resumerede ØkoTræffets bidrag til den Nationale Agenda 21 handlingsplan.
"De mangfoldige bidrag viser, at der ikke er én vej at gå mod et bæredygtigt Danmark. Der er ikke ét svar. Der er mange", understregede hun og sluttede med et citat fra én af træffets deltagere, overvismand Peder Agger, Naturrådet:
"Måske handler det ikke så meget om at give svar, men om at stille spørgsmål".