I dag på ØkoTræf2000
Lørdag d. 19-8-00
1.Unge vil bygge halmby i København
2. Lokale fællesskaber skal genoplives
3. Hvem kommer til Økotræf
4. Hverdagsmagere og eliteaktivister
5. En ganske almindelig dansker
6. Sælg bilen og køb en cykel
7. Debatten der gik i sort
Unge vil bygge halmby i København
Ungdomsboliger af halm tæt på København skal flytte et bæredygtigt miljø ind, hvor de unge bor. Ingen gider flytte ud i en skov for at være økologisk.
Af Steffen Slot
Eneboeren, der lever økologisk i en jordhule ude i skoven, appellerer ikke til unge mennesker i dag. En gruppe unge fra hele landet har taget konsekvensen og foreslår nu, at man bygger økologiske ungdomsboliger af halm så tæt på København, som muligt.
"Unge i dag vil gerne leve økologisk, men de vil ikke undvære byens kulturelle tilbud. Andre er under uddannelse eller har arbejde og kan heller ikke flytte på landet," forklarer Cristine Schou Frandsen, der er taget til Økotræf2000 i Roskilde for at skabe mere opbakning til ideen. Hun er med i en arbejdsgruppe, der siden juni har arbejdet med at skaffe penge til projektet.
Dyrskuepladsen i Roskilde er et godt sted at snakke halm og bæredygtig udvikling. Her er nemlig masser af plads og grønt græs, men det kniber gevaldigt tættere på København. Med økologisk sort kaffe i et vandglas foran sig fortæller Cristine Schou Frandsen løs. Hun er udmærket klar over, at en byggegrund nær København ikke kan købes for et studielån. Derfor er de i fuld gang med at søge penge - blandt andet fra Boligministeriets pulje til alternative miljøprojekter. Visionen er dog klar.Pil i vest
Ungdomsboligerne af halm skal fungere som grønne områder i nærheden af centrum. Ikke kun for beboerne, men også for naboerne, der kan kigge forbi for at hygge sig, få passet børnene et par timer - ja sågar at få hjælp til at sortere affaldet. Kodeordet er åbenhed.
"Byggeriet skal se åbent ud. Vi spreder store sten, som vi skal køre trillebøren uden om, når vi bygger og derved dannes små stier. Ingen hegn, men vi planter piletræer i vest, " opridser Cristine Schou Frandsen og forklarer at det handler om at arbejde med naturen.
Derfor en pil i vest - det giver læ for vestenvinden.
Selve byggeriet skal foregå med mindst mulig brug af de ressourcer, som Cristine Schou Frandsen gerne vil overlade til fremtidige generationer. Det vigtigste byggemateriale skal være COB, som er en blanding af ler, grus og halm. Opskriften er enkel: Det røres sammen, og så træder man lidt rundt i blandingen med fødderne. Derefter former man nogle små brød, som bruges til byggesten.
"Vi syer nærmest brødene sammen, " forklarer hun og viser med tommelfingeren, hvordan en speciel trægren presses ned gennem COB'en og vrides rundt, så halmen får lagene til at hænge sammen. Hun er begejstret.
"Det er meget let at arbejde med. Mit i byggeriet kan man pludselig sig: Hov, nu laver jeg lige en hylde her! Det kan lade sig gøre med COB."
Store glasruder, der vender mod syd, skal sikre en del af varmen i boligerne. Vægge eller bænke af materialer, der opsuger varmen, skal sikre varme i kolde perioder. Hestelort kan også komme på tale som isolering - og ifølge Cristine Schou Frandsen lugter det ikke.Ingen pegefingre
Boligerne skal indrettes, så hver beboer har 15-20m2 til sig selv. Resten er fællesarealer, som køkken, badehus, cafe og værksteder. Det er meningen, at også unge på SU skal have råd til at bo i ungdomsboligerne.
"En tilfældig dag kunne starte med fælles morgenmad inden folk spredes for at tage på arbejde eller i skole. Andre går måske ned i værkstederne for at lave keramik eller træværk," siger hun.
Drivkraften skal være det personlige engagement, og Cristine Schou Frandsen tror sagtens, at projektet kan trække nye folk til - og holde på dem.
"Nye folk skal forstå, hvilke materialer det hele er bygget af. Byggeriet vil kræve meget vedligeholdelse og en revne i en væg skal repareres med det samme," siger hun og håber på, at beboerne også vil engagere sig i det sure arbejde - hvis projektet kommer så langt.
Ungdomsboligerne skal være åben for alle interesserede og kommer ikke drukne i regler og løftede pegefingre.
"Hvis nogle vil have kabel-tv, så får de lov til det. Eller hvis en pige vil have motorcykel - det er også i orden. Det er op til folk selv."Sikkerhed i halm
Selvtilliden og troen på projektet lyser ud af Cristine Schou Frandsen, men hun indrømmer, at det foreløbig kniber med pengene. Et løst overslag tyder på startudgifter på i alt fald fem millioner. Heraf skal 60% finansieres ved realkreditlån. Udfordringen ligger i at overbevise banken om, at de skal sætte penge i et projekt, hvor sikkerheden er ungdomsboliger af ler, halm og grus.
"Vi kigger banken dybt i øjnene og håber, at de tror på os. Det gør de selvfølgelig ikke, " griner Cristine Schou Frandsen.
Derfor er arbejdsgruppen begyndt at samle dokumentation for, at en bolig bygget af COB ikke falder fra hinanden i løbet af et regnfuldt efterår. Både med erfaringer fra de ældste, ti år gamle halmhuse herhjemme, men også fra udlandet, hvor man har langt større erfaringer. Med det i hånden håber arbejdsgruppen, at banken bliver overbevidst. Om ikke andet så til at kræve sikkerhed for de lånte penge i selve jorden.
Lokale fællesskaber skal genoplives
Vi skal genopdage de lokale fællesskaber
og derigennem skabe en større sammenhæng i vores hverdag.Af Tasja Parize
Globalisering, penge, individualisme, hastighed skal høre fortiden til hvis det stod til deltagerne på et af dagens dialogværksteder på Økotræf2000.
"Vi skal bevæge os mindre, og vi skal begynde at diskutere en anden tidsopfattelse. Vi bliver nødt til at indse, at vi ikke kan og ikke skal nå alt". Det mener transportforsker Lise Drewes Nielsen, der er lektor ved RUC. I sit oplæg understregede hun, at vi i fremtiden bør tage udgangspunkt i det sted, hvor vi bor. Alt for mange familier bruger i dag bilen til at bevæge sig mellem isolerede sattelitter. Hun konstaterede, at en tredjedel af familiernes bilforbrug skyldes, at forældre bringer deres børn rundt til de bedste skoler, de bedste fodboldklubber osv. For at dæmme op for de problemer den øgede mobilitet har affødt, mener hun, at vi skal genetablere det lokale; arbejde og fritid skal ligge i forlængelse af vores bopæl, og dermed vil vi også få mere tid.Sammenhæng i hverdagen
I fremtiden skal der ikke være langt mellem bolig og arbejdsplads, og det vi foretager os i fritiden bør foregå i vores lokale samfund. Det skal være slut med billige charterrejser til eksotiske rejsemål og weekendophold i New York. Når vi bevæger os skal vi være villige til at betale prisen for det. Afstanden mellem producent og forbruger skal være kortere, og det skal være slut med lange og indviklede transportveje. Forbrugerne skal have mulighed for at have indflydelse på de produkter de køber og kunne gennemskue forarbejdningsprocessen.Landbrugslaug
"Vi skal overveje under hvilke rammer vi ønsker, at demokratiet skal udvikle sig", sagde Christian Coff som var inviteret til at fortælle om muligheden for at oprette gårdfællesskaber. Han er projektleder for Andelsforeningen til fremme af forbrugerejede andelsgårde, som er et projekt, der for øjeblikket er under udvikling. Ideen er, at byfamilier får mulighed for at købe en andel i et gårdfællesskab. Ved køb af en andel på ca.5000 kr får andelshaverne mulighed for at få indflydelse på produktionen og aftage dele af de færdige produkter. Landmanden får på den anden side hjælp til startkapitalen ( I dag koster et fuldtidlandbrug 7-8 mill. kroner). Tanken bag landbrugslaugene er at bringe landmændene nærmere forbrugerne og dermed skabe en større gennemskuelighed i fødevareproduktionen. Christian Coff understregede, at et andet vigtigt formål med laugene er, at de også kan fungere som byfællesskaber, i og med at andelshaverne skal bo indenfor samme bydel.Langsommeligheden
Mange af deltagerne mente, at en af de vigtigste anbefalinger til Danmarksdeklarationen er kravet om, at tiden skal gøres billig og knappe naturressourcer og forurenende produkter dyre.
"Vi lever i dag i øjeblikkets tidsalder, men egentlig burde vi diskutere hvorvidt vi egentlig ikke har behov for langsommeligheden", sagde Lise Drewes Nielsen. Flere udtrykte deres frustration over, at det stadigt stigende tempo fratager folk muligheden for at tænke over de større sammenhænge.
"I stedet for at styrte afsted for at tjene penge burde vi overveje hvilket samfund vi egentlig ønsker", sagde en af deltagerne.----------------------------------------------------------------------------------------------
Brogede visioner
Af Tasja Parize
Jeg elsker den brogede verden...sang de fremmødte efter at værkstedslederen havde budt velkommen, og der var ikke tvivl om, at alle havde masser af visioner for hvordan vi skal indrette fremtidens samfund. Flere efterlyste nogle konkrete handlingsanvisninger i Danmarksdeklarationen, og der var enighed om, at der ofte snakkes for meget, men handles for lidt. Deltagerne måtte dog senere selv erkende, hvor svært det er at få omsat visionerne til konkrete anbefalinger.
"Vi skal selv styre udviklingen, forbruget skal sættes ned, solidaritet, mangfoldighed, handling og konsekvens, mere tid, dialog" var balloner der blev sendt op i luften, men der blev de også hængende da folk gik til frokost 3 timer senere.
Hvem kommer til Økotræf
"Almindelige" danskere måske nok er underrepræsenterede, men de er her alligevel.
Af Carsten Petersen
Det er ikke kun aktivister, arrangører og miljøhellige mennesker, der har fundet vej til Økotræf 2000 I Roskilde.
Som det kan læses i en anden artikel, er det lykkedes at finde en helt almindelig dansker. Men han er faktisk ikke den eneste. Ude på pladsen kan man, hvis man leder længe nok, finde folk, der er her uden at være med i mindst fire organisationer. En af dem er Claus Wilhemsen. Han er 31 år gammel og læser kulturgeografi på Københavns universitet. Han er her simpelthen bare af nysgerrighed.
På økonettet havde Claus Wilhemsen fundet ud af, at der var økotræf. Så tog han herned, og han er ganske tilfreds med træffet indtil videre. Eneste undtagelse var naturrådets seminar, der efter Claus Wilhemsens mening, var for teoretisk.
Men på workshopperne var det meget mere konkret og spændende. Der kom nogen interessante visioner og holdninger frem,<< kommenterer Claus Wilhemsen.En rystende oplevelse
En anden almindelig dansker er Maj Stillinger fra Sydfyn. Hun er her mest for de tre workshops, der handler om økolandsbyerne. Hun har sine to børn med, og de ser ud til at hygge sig alle sammen.
Den første workshop var så spændende, at jeg nærmest rystede over hele kroppen. Det har helt sikkert givet mig et skub. Det er noget, jeg vil gerne vil være med til på en eller anden måde, siger Maj Stillinger, mens hun nyder varmen fra pladsens endnu spæde lejrbål.Fagligt input
Thorbjørn Stoltze har længe interesseret sig for økologi og miljø. Han er uddannet naturplejer, og han har glædet sig til at få nogle faglige input, få et større netværk og måske en anden indgang, end den han er vant til at tage. Han er glad for, at træffet er her, og han møder mange spændende mennesker.For meget snak
Der er også en vis spredning i hvad angår aldersgrupper. Grete Olsen og Kai Knudsen er et par gode eksempler herpå. Grete Olsen er 62 år og fra Herslev ved Roskilde. Hun er fordi hun er meget aktiv i sit lokal samfund, og hun synes ikke det er nok, bare at sidde derhjemme. Det samme gælder for Kai Knudsen. Han er 77 år gammel og har også altid været meget aktiv i hans lokalområde. Han synes dog, at træffet har været præget af for meget snak, og meget lidt konkrete ting.
Så de er her, de almindelige danskere.Hverdagsmagere og eliteaktivister
Demokratiet er kernen i et velfungerende land. Men skal vi bare lægge arbejdet i hænderne på miljøaktivisterne og kan almindelige mennesker så bruges til noget?
Af Linette Jespersen
I tråd med Hal Kochs opfattelse af demokratiet, som bygger på dialog, hensynstagen til mindretal og værdien af deltagelse i sig selv, har man i blandt andet Stevns kommune indført folkehøringer omkring arealmæssige og visionære ændringer i kommuneplanen.
"På den måde fik man vakt nogle slumrende ildsjæle til live," fortæller Mette Lise Jensen, CASA, på dialogværkstedet om demokratisk styring og forvaltning af helhedssyn.Tordenskjolds soldater
Men problemet i Stevns, som i øvrigt også er tilfældet på Økotræf2000, er, at man ikke ved frivillig tilmelding får fat i et repræsentativt udsnit af befolkningen, men derimod en overvægt af mennesker, som i forvejen er aktive i foreninger, bestyrelser m.v. - Tordenskjolds soldater.
Dialogværkstedets anden oplægsholder Eva Sørensen fra RUC skelner mellem hverdagsmagere og eliteaktivister.
"Hverdagsmagerne er os, der gerne vil handle økologisk i Kvickly, men ellers ikke vil bruge mere end 10-15 min om måneden på det," fortæller Eva Sørensen og sætter sig på den måde på hverdagsmagernes side.
"Eliteaktivisterne er til gengæld de selvlærte eksperter, som død og pine skal være aktive i en forening. Sådan nogle som I sikkert er," fortsætter hun med henvisning til flokken på omkring 25 mennesker, der har fundet vej til dialogværkstedet denne grå lørdag formiddag, hvor efteråret igen trænger sig på i vores bevidsthed.
Og hun har i øvrigt ret. Alle er aktive i det ene eller andet grønne arbejde.De grønne kan og vil selv
Men selvom man i hensigtserklæringen for Agenda21 og udarbejdelsen af DanmarksDeklarationen taler om behovet for mere folkelig deltagelse, virker det ikke umiddelbart som om, at deltagerne på Økotræf2000 lider under fraværet af såkaldt almindelige mennesker på træffet.
I cafédialogen efter Eva Sørensens indlæg blev flere af grupperne enige om, at det er i orden, at hverdagsmagerne har mulighed for at hoppe fra og til, når det passer med deres interesser og tid. Til gengæld skal eliteaktivisterne så fungere som "drivere", der holder arbejdet kørende.
Man skal simpelthen lade hverdagsmagerne køre så langsomt, som de har lyst til, og i stedet kun bruge kræfter på dem, der er interesserede - når de er interesserede.Demokrati for enhver pris
Til gengæld ønsker alle deltagerne at kæmpe for det frivillige demokrati.
Den demokratiske tankegang der går ud på at skabe en engageret dialog, hvor det er okay at have en stemme, selvom man ikke har en teknisk viden. De ønsker ikke at eliten skal bestemme, når der er andre muligheder.
"Demokrati skal være sjovt," som en pludselig indskyder.
Den gode vilje manifesterede sig solidt i værkstedsdeltager Bo Læssøes bemærkning: "Jeg tror, demokrati tager lang tid. Men selvom jeg vidste, at jorden går under, vil jeg stadig holde mig til demokrati."
Et statement, der fint kan symbolisere hele tankegangen hos disse træfdeltagere. De satser ikke på de nemme løsninger.En ganske almindelig dansker
Jens er én af de "ganske almindelige danskere", der deltager i ØkoTræf 2000 og dermed er med til at give befolkningens bidrag til regeringens Nationale Agenda 21 handlingsplan
Af Jonna Odgaard, miljøjournailst
Hurra! Jeg har fundet ham: En helt almindelig dansker. En af dem, som alle de øvrige deltagere på ØkoTræf 2000 har efterlyst. Både på dette træf og alle de andre gange tidligere, de er mødtes. Alle de grønne ildsjæle, grønne guider, naturvejledere, forskere og repræsentanter og medarbejdere fra miljøorganisationer, som har være på øko-banen i mange år og som så inderligt ønsker sig, at de kan også kan få "ganske almindelige danskere" med i diskussionen om, hvordan det fremtidige, bæredygtige Danmark skal se ud. Og med i arbejdet med at omstille det danske samfund til bæredygtighed. For uden "de ganske almindelige danskere" når alle de grønne ildsjæle ingen vegne. Det er de helt klar over.
Men nu har jeg fundet ham: En ganske almindelig dansker. Han hedder Jens. Og her lørdag formiddag sidder han og hygger sig ved bålet, der danner centrum i ØkoTræffets teltplads på Dyrskuepladsen i Roskilde. Sidder og lader indtrykkene bundfælde sig. Sidder bare og er til.
Jens har hørt om ØkoTræffet ved en tilfældighed og er taget alene til Roskilde:
"Jeg er kommet for at få inspiration og for at møde andre, som er optaget af de samme ting, som jeg selv er", fortæller han.
Og her på trediedagen af ØkoTræffet synes han i allerhøjeste grad, han har fået, hvad han er kommet efter:
"Det har været en stor glæde at møde en masse andre, som deler min bekymring - og som gør noget ved det", siger han.En bekymret dansker
Jens Grundahl er fra Århus. Han er ved at færdiggøre sit speciale som cand. psych. og har derudover gennem de seneste to år undervist på Idrætshøjskolen i Århus. Han er ikke medlem af nogen miljøorganisation eller aktiv i nogen forening, der beskæftiger sig med miljø. Sin viden om miljøproblemer og økologiske løsninger har han alene fra medierne. Det han har læst og hørt har gjort ham bekymret for fremtiden. Og meget kritisk overfor den måde, vi lever på.
"Vi har været så teknologibegejstrede i vore samfund. Så fascineret af de højteknologiske løsninger fra bilen til kemiske stoffer og genteknologi. Nu begynder det at gå op for os, at de højteknologiske løsninger har en række bivirkninger, som rammer os selv i nakken: bilen forurener luften og ødelægger klimaet, kemikalierne forurener vort drikkevand og vore fødevarer osv. Nu skal vi til at lære også at lade os fascinere af lav-teknologi: af halmhuse, regnvandsopsamling og økologisk mad".
Jens blev meget optaget af filosoffen Peter Kemps oplæg på fredagens seminar.
- Jeg tror, vi må have genoplivet det kristne bud om næstekærlighed. Og at vi må diskutere og finde ud af, hvem der er vores næste. At det både er dem, vi kender og holder af, men også alle andre mennesker. Folk i andre lande. Og fremtidige generationer", siger han, og tilføjer så efter nogen eftertanke:
"Og måske også dyr og planter. Jeg tror, vi må have genoplivet vores instinktive forbundethed med naturen".De små skridt
Jens Grundahl har selv forsøgt at sætte skub i miljøarbejdet på sin nu tidligere arbejdsplads Idrætshøjskolen i Århus. Han fik sat liv i et hensygnende miljøudvalg. De fik bla. besøg af en grøn guide, der fortalte, at højskolens store tage egnede sig glimrende til solceller. Men nogen konkrete, grønne initiativer blev det ikke til i de to år, Jens arbejdede på skolen.
"Det er en højskole med et vældigt knald på. Men højskolerne kæmper jo for deres overlevelse, så det hele må køre meget forretningsmæssigt. Og i de kredse er en grøn profil ikke specielt noget, der sælger. Derfor var ledelsens interesse for at satse på miljøtiltaget ikke særlig stor.
Med baggrund i sin erfaring fra Idrætshøjskolen mener Jens, at man må være meget tilmodig, når man skal omstille hele det danske samfund til en bæredygtig livsstil.
"Man må være indstillet på, at man må tage meget små skridt. Folk har det jo godt i Danmark. De har deres parcelhus, bilen og fjernsynet. De mangler ikke noget. Hvorfor skulle de så lave deres liv om?".Sorgen og lykken
Jens tror ikke, det nytter noget at slå folk i hovedet med deres uøkologisk livsstil eller at være dommedagsprofeter. Men alligevel tror han, at det for nogen kan være en form for sorg, der kan være motivet til at ændre livsstil. Det, som filosoffen Peter Kemp i sit oplæg beskrev som "at vi ikke kan bære, at give en så forurenet og overudnyttet Jord videre til vore efterkommere".
"Igår under debatten kaldte jeg det sorg. Vi må erkende krisen. Og sorgen over, at vi har ødelagt Jorden så meget. Men det er ikke let at erkende smerten og sorgen. Det er måske derfor, vi har så svært ved at ændre vores livsstil, selv om de fleste af os ved, at det er nødvendigt", siger Jens.
"Det handler om pulsen, rytmen. Den måde vi lever på. Vi må finde tilbage til den naturlige rytme", siger Jens, og fortsætter så efter en tænkepause:
"Jeg tror, vi skal blive meget bedre til at overveje, hvad det er, der gør os lykkelige".Sælg bilen
og køb en cykelCykler sagtens kan bruges som god erstatning for biler, mener Johannes Lund, der klarer sin daglige transport med en rugbrødsellert.
Af Carsten Petersen
Tre cykler til en samlet værdi af 75.000 kroner. Det er hvad Johannes Lund har til at dække sit transportbehov. Han har ingen bil, og det har han ikke haft siden 1994.
Johannes Lund er tidligere formand for Dansk Cyklist Forbund.
På Økotræf 2000 i Roskilde holdt han fredag et oplæg om cyklisme i forbindelse med workshoppen om bæredygtige trafikløsninger. Ifølge Johannes Lund skal danskerne af med den holdning, at en bil er nødvendig for at klare dagligdagen. Han klarer det fint uden, og samtidig kommer han i fysisk god form.
Problemet er, at danskerne sætter lighedstegn mellem transport og biler, forklarede Johannes Lund, og fortsatte med at sige, at sådan behøver det ikke at være.Cykler kan klare det meste
Cykler kan klare langt det meste, og når man engang imellem skal i byggemarkedet eller købe møbler, så kan man jo bare låne eller leje en bil.
Lange afstande er heller ikke noget problem. De lidt mere specielle cykler, som Johannes Lund bruger, gør det lettere at cykle, rent fysisk, med nedsat vindmodstand og forøget udnyttelse af benmusklerne. Johannes Lund har 18 kilometer på arbejde hver vej, og dem cykler han konsekvent. Han går heller ikke af vejen for en rask tur til Schweitz på cyklen, og når for eksempel er i København, så har han en smart lille klapsammen cykel, der ikke fylder mere end en kuffert. Små kufferthjul gør det let at transportere den i tog eller bus, så heler ikke her har Johannes Lund behov for bil.En blanding af en ellert og et cessnafly
Deltagerne på workshoppen kunne selv tage et kig på en del af Johannes Lunds cykler. Her var det helt klart kabinecyklen, der stjal den største opmærksomhed.
Kabinecyklen, en Leitra,ligner mest en blanding af en ellert og et cessnafly. Den dråbeagtige form reducerer vindmodstanden betydeligt i forhold til en traditionel cykel. Man sidder ned og cykler, hvilket gør, at man får en bedre udnyttelse af benmuskulaturen. Kabinen gør vintermånederne lidt lettere, og det lille bagagerum bagerst bevirker, at man heller ikke har nogen undskyldning for at tage bilen ned til supermarkedet. Det eneste ubehagelige ved Leitraen er prisen. Med kabine koster den i omegnen af 50.000 kroner, men så har man altså også et glimrende alternativ til bilen, mener johannes Lund.
Konstruktøren af Leitraen, Carl Georg Rasmussen fra Ballerup, var også tilstede ved workshoppen, og han forklarede om cyklens opbygning, de ergonomiske fordele. Enkelte heldige deltagere fik sig en prøvetur, og der var stor begejstring for den fikse rugbrødsellert.
Yderlige informationer om Leitracyklen fås på www.leitra.dk, hvor man også kan se den største ulempe ved cyklen: Et prisskilt, der lyder på 50.000 kroner.Debatten der gik i sort
Debatten gled ud i sandet, da deltagerne på ØkoTræf2000 skulle diskutere to af de vigtigste redskaber for en mere bæredygtig udvikling: Økonomi og retsorden
Af Didde Marie Degn
Bæredygtighedsprincippet skal indskrives i Grundloven.
Det var kort og godt den eneste ide, der var bred enighed om blandt deltagerne på dialog-værkstedet "Økologisk økonomi og bæredygtig retsorden" på tredjedagen af Økotræf2000.
De opfordrede til, at bæredygtighedsprincippet ikke blot indskrives i Grundloven som en hensigtserklæring, men indebærer en rimelig form for forpligtelse.
"Fordi bæredygtighedsprincippet ikke skal være genstand for politisk debat", begrundede en af debatdeltagerne kravet.
Derudover bekræftede eftermiddagens afsluttende debat, at selvom knap 30 mennesker lægger kræfterne i, er emnerne økonomi og retsorden ikke noget, man kan blive enige om i løbet af knap 5 timer.
I stedet for at komme med konkrete ideer til, hvordan vi får en mere bæredygtig økonomi, for eksempel i form af flere grønne afgifter, udviklede debatten sig til udelukkende at handle om det danske retsvæsen og brugen af en ombudsmand for økologien.
Emnet er vigtigt, men svært. Ikke mange vidste helt præcist, hvor de ville hen, og snakkede efterhånden sort. Det betød, at eftermiddagens mest brugte udtryk var: " Jeg tror, at du har misforstået mig."
Diskusionen blev for abstrakt. Bagefter kunne værkstedsleder Lars Pehrson heller ikke umiddelbart sætte ord på de ideer, der nu skal videre til gruppen bag Danmarksdeklarationen.De rigtige beslutningers parti
Forud for debatten havde deltagerne hørt tre oplægsholdere, der gav hvert deres bud på, hvilke områder indenfor økonomien og retsvæsenet vi skal gribe fat i for at gøre områderne mere bæredygtige.
Værkstedsleder Lars Pehrson, der er direktør i den almennyttige andelskasse Merkur mente, at de tre områder i samfundet, det økonomiske, det retslige og det private, er blevet for sammenblandet.
" Det skal ændres, for det er roden til alt ondt, at ting der tidligere blev betragtet som rettigheder, i dag handles som almindelige varer."
Advokat Knud Foldschack gav nogle konkrete eksempler, hvor lovgivningen har hindret økologiske initiativer. Han gav som løsning, at man fik en ombudsmand for økologien, fordi lovgivningen i dag er for ufornuftig set fra en økologs synsvinkel.
" Et andet alternativ ville også være at starte et nyt parti. De rigtige beslutningers parti. Det skal vælges ind i Folketinget, og der bestemme, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert." sagde han lidt i spøg.
Danmark er som Lars von Trier
Christian Ege fra Det Økologiske Råd kom med de mest konkrete ideer. Han fortalte om overvejelserne bag en grøn skattereform, hvor afgifterne på knappe ressourcer og forurening bliver højere, mens indkomstskatten bliver mindre: En handlingsplan for den bæredygtig udvikling.
Efter oplæggene sendte hver oplægsholder nogle spørgsmål ud til forsamlingen. Men Knud Foldschacks ide om en ombudsmand for økologien tryllebandt debatdeltagerne, og diskusionen gled som tidligere nævnt ud i sandet.
Lidt ros fik Danmark da til sidst af en amerikansk deltager. Han mener, at Danmark er foregangsland for bæredygtighedsprincippet.
"Vi har brug for Danmark til at gå forrest. Ligesom Lars von Trier gik foran med hans dogmefilm."