I dag på ØkoTræf2000


Fredag
         d. 18-8-00


1. Verden skal laves helt om
2. Vi kan nu måle hvad økosystemerne kan tåle
3. Parcelhuset hører fortiden til
4. Vi skal regne i natur frem for i penge
5. Demokrati i miljødebatten
6. Naturen er vores gave til fremtiden
7. Hvordan får vi fru Jensen med?
8. Et bæredygtigt træf


Naturrådets heldagsseminar:

"Bæredygtighedens principper og praksis"

Verden skal laves helt om

Alle regeringens handlingsplaner på miljøområdet er bare rengøring og oprydning. Hvis vi skal skabe et bæredygtigt Danmark, skal  vi have helt nye, bæredygtige energi- og transportsystemer og et bæredygtigt landbrug, understregede  konsulent Klaus Illum, ECO Consult på ØkoTræf's heldagsseminar om bæredygtighed

Af Jonna Odgaard, miljøjournalist

"Jeg er lige kommet hjem fra ferie i Irland. Der har de nogle fantastisk gode arkæologiske museer. På et af dem kunne man set et tværsnit af en losseplads fra stenalderen og af en losseplads i dag. Det gav et utroligt tankevækkende billede af, hvad det er for et forbrugersamfund, vi lever i".
   På den måde illustrerede konsulent Klaus Illum, tidligere lektor på Aalborg Universitets Center, nu indehaver af konsulentfirmaet ECO Consult,  temaet for sit oplæg "Vores teknologiske råderum" på Naturrådets seminar om "Bæredygtighedens principper og praksis" på ØkoTræf 2000 i Roskilde fredag.
  Det centrale spørgsmål er ifølge Klaus Illum opfyldelse af menneskelige behov.
  "Vort nuværende samfundssystem og vore økonomiske systemer er baseret på at fastholder mennesket i en dobbeltrolle som både producent af varer og forbruger af varer. Vi skal forbruge, for at vort økonomiske system kan overleve. Der er den definition af menneskelige behov, vi er nødt til at blive bevidste om og diskutere, hvis vi skal skabe et bæredygtigt samfund", påpegede Klaus Illum.
  Han fremhævede Brundtland-rapporten fra 1987 som "et revolutionært dokument", der reelt fastslog, at "verden skal laves helt om". Men da rapporten alligevel var så ukonkret og så lidt politisk forpligtende, har den ikke hidtil medført noget, der bare nærmer sig en revolution af vore samfund. Trods det omfattende brug af begrebet bæredygtighed i næsten enhver sammenhæng, er vore samfund ikke blevet spor mere bæredygtige af det, mente han.
  "Bæredygtighed er blevet en etikette, der nemt og bekvemt kan hæftes på hvad som helst, der har med miljø at gøre, og som bliver det", fastslog han.   

Oprydning og rengøring
Klaus Illum mener, at den hidtige miljøpolitik alene kan betegnes som rengøring og oprydning. Den har ikke noget at gøre med at skabe en bæredygtig udvikling. Han kritiserede Miljø- og Energiministeriets publikationer for at være skønmalerier med alle de politisk korrekte formuleringen, men uden reelle tiltag, der sigter mod et bæredygtigt samfund.
  "Alle regeringens fine publikationer - det gælder også publikationerne fra de øvrige ministerier - har alene til formål at berolige befolkningen med, at det går i den rigtige retning - bortset lige fra trafikken. Men for det første er der ingen sammenhæng mellem de forskellige ministeriers handlingsplaner og publikationer. For det andet beskæftiger de sig overhovedet ikke med samfundsudviklingen og med at skabe et bæredygtigt samfund, men alene med oprydning og rengøring", fastslog Klaus Illum.   

Diskussion af muligheder
Vi når ingen vegne med at skabe et bæredygtigt samfund, hvis vi tager udgangspunkt i vore nuværende produktions- og forbrugsmønstre og vort nuværende økonomiske system, som er baseret på disse produktions- og forbrugsmønstre, mener Klaus Illum. Skal vi i gang med at udvikle et bæredygtigt samfund, må vi skaber helt nye, bæredygtige systemer indenfor energi, transport, landbrug og skovbrug, mener han.
  "Vi må frembringe tekniske og økonomiske analyser af de muligheder vort teknologiske råderum giver os, og så må vi bruge disse analyser til en demokratisk debat. Vi må skabe beslutningsgrundlag, som folk kan forholde sig til og diskutere. Og på den baggrund må vi diskutere mål og midler for det bæredygtige samfund", sagde Klaus Illum.
   En af seminarets omkring 150 tilhørere mente, at der i den debat var brug for helt nye rammer for befolkningens deltagelse i en politiske beslutningsproces:
  "Vi har brug for en tredie instans ved siden af det politiske system og alle de store organisationer, som er de to parter, der tager beslutningerne og har magten i Danmark i dag", sagde hun. "Vi har brug for en instans, hvor ganske almindelige mennesker, hr. og fru Jensen og den lille børnefamilie kan komme til orde og få deres synspunkter og ønsker frem". En bemærkning, der vakte stort bifald fra forsamlingen.
  Klaus Illum var enig:
    "Vi må genoplive troen på, at vi har valget, hvis vi evner at påtage os det", sagde han.


'''''

Naturrådets heldagsseminar:

"Bæredygtighedens principper og praksis"

Vi kan nu måle hvad
økosystemerne kan tåle

Ny forskning gør det muligt at måle, hvor meget et økosystem kan tåle af forurening eller træk på ressourcerne uden at økosystemet bryder sammen

Af Jonna Odgaard, miljøjournalist

Vort enorme ressourceforbrug går ud over naturen og det i en grad, så vi risikerer at gøre ubodelig skade på økosystemerne.Hvis vi gerne vil have, at det også om 30 år "summer af sol over engen", at en ren bæk fortsat bugter sig gennem landskabet og at skovene er fyldt med en mangfoldighed af dyr og planter, dvs. at vi på god bæredygtig vis giver intakte økosystemer videre til næste generation, så er vi nødt til systematisk at begynde at måle, hvor stor en belastning i form af forurening og ressourcetræk et økosystem kan tåle, før det bryder sammen.
  Og nu har forskere udviklet instrumenter, der kan give os den vide, fortalte miljøkemikeren Svend Erik Jørgensen, Danmarks Farmaceutiske Højskole i sit oplæg "Økosystemers tålegrænser" på ØkoTræf 2000's seminar "Bæredygtighedens principper og praksis"  i Roskilde fredag.
   Baggrunden for den nye viden er for det første, at økoteknologi er et fag i hastig udvikling. For det andet at vi forstår økosystemernes funktion bedre i kraft af det fag, der hedder systemøkologi og for det tredie, at der er udviklet økologiske indikatorer og modeller, der kan måle et økosystems funktion og tålegrænse, forklarede Svend Erik Jørgensen. Ved hjælp af indikatorerne kan man kortlægge og følge et økosystems helbredstilstand.
  "Den viden kan vi bruge til at klarlægge, hvordan vi kan og skal behandle vore økosystemer, så de ikke lider ubodelig skade. Vi kan altså med den viden, vi har i dag give et godt bud på, hvordan vi kan bevare intakte økosystemer",  forklarede Svend Erik Jørgensen.

Biodiversitet er vigtig
Ved hjælp af computermodeller er det muligt at klarlægge sammenhænge i et økosystems tlistand og virkningen af påvirkninger af det. Man kan eksempelvis kortlægge stof-flowet i en sø og derefter beregne, hvad der vil ske, hvis man tilfører flere næringsstoffer til søen.
  "Det vi skal tilstræbe, er at have såkaldte modne økosystemer", forklarede Svend Erik Jørgensen. Modne økosystemer har store organismer, mange nicher, komplekse net og mange netværk. Det giver en høj "buffer-kapacitet", dvs. økosystemet kan tåle mere påvirkning".
  Jo større den biologiske mangfoldighed, et økosystem rummer, jo flere forskellige "buffer-kapaciteter" har det. Og desto bedre er økosystemt i stand til at absorbere påvirkninger. Derfor er en høj biodiversitet utrolig vigtig for at økosystemet skal kunne klare mange forskellige påvirkninger", forklarede Svend Erik Jørgensen.  

Advarsel mod misbrug
En af seminardeltagerne, Anne Sofie fra NOAH, var noget bekymret ved, hvad de nye modeller kunne bruges og misbruges til.
  "Vi ved, at der er stor usikkerhed ved beregningerne af økosystemers bufferkapacitet. Vi risikerer, at miljø-økonomer og folk som Lomborg bruger modellerne til at beregne "det økonomisk optimale forureningsniveau", advarede hun.
  Svend Erik Jørgensen medgav, at modellerne var usikre, og at de kan misbruges.
  "Jeg er enig med dig i, at man skal være bevidste om usikkerheden og utroligt forsigtige med, hvad modellerne bruges til", sagde han.
  En anden deltager, der præsenterede sig som ansat i anklagemyndigheden spurgte, om den nye viden var så eksakt, at den kunne indføres i lovgivningen, eksempelvis som basis for sanktioner.
  "Ja, det ser jeg en mulighed for", svarede Svend Erik Jørgensen.

    FAKTABOX
Økosystemernes 12 bud
Svend Erik Jørgensen fremlagde 12 principper for , hvordan vi skal forvalte naturen. "Økosystemernes 12 bud", kaldte han dem.
1.         Ressourcer må ikke høstes hurtigere end de bliver produceret af systemet, eksempelvis fisk eller skove.
2.         Der skal være overensstemmelse mellem biologisk funktion og kemisk sammensætning af næringsstofudledningen.
3.         Recirkulering bør fremmes mest muligt - for det er naturens model.
4.         Naturens hastighed - selvrensningsefffekten - bør respekteres.
5.         Anvend naturens selvregulerende mekanismer.
6          Respekter skalaen for rum og tid i økosystemer, dvs. ingen bygmarker på 10 x 10 km.
7.         Bevar høj biologisk og kemisk diversitet.
8.         Naturforvaltningen skal baseres på, at alle økosystemer er åbne og påvirker hinanden.
9.         Alle komponenter er forbundet med alle andre komponenter i et økosystem.
10.       Alle økosystemer har en historie, som bør inddrages.
11.       Naturforvaltningen bør tage hensyn til planters og dyrs udbredelse, eksempelvis skal man ikke introducere fremmede arter.
12.       Økosystemer er hierakisk opbygget og de enkelte niveauer i hierakiet påvirker hinanden.


'''''

Naturrådets heldagsseminar:

"Bæredygtighedens principper og praksis"

Parcelhuset hører fortiden til

Hvis fremtidens byplanlægning skal være bæredygtig, skal vi flytte væk fra parcelhusene og ind midt i byerne i nybyggede klaser af lave boligblokke.

Af Steffen Slot

Glem alt om villa og Volvo. Volvoen forurener og er slet ikke nødvendig fremover, hvor villaen bliver erstattet af små klynger af boliger med flere etager. Vovhunden kan luftes på en kort spadseretur ned gennem centrum af byen, hvor også dagens indkøb kan gøres. Det er fremtidens byplanlægning, hvis den skal være bæredygtig, fastslog nordmanden Petter Næss på Økotræf2000's heldagsseminar fredag. Petter Næss er professor på Ålborg universitet:
"I parcelhuskvartererne er befolkningstætheden lav og der er langt til alting. Derfor bruger indbyggerne langt mere forurenende transport - og det er meget vanskeligt at cykle på grund af afstanden."
Det er ikke bæredygtig for miljøet. Erfaringer viser, at indbyggerne skal tættere mod centrum. Midlet er at tænke miljø i byplanlægningen og bygge tæt i små klaser omgivet af grønne arealer. Pladsen skal findes, hvor der nu er parkeringspladser.
"Frederikshavn er en lille by med kun ét centrum, mens Oslo er større og med mange små centre. Det bevirker, at indbyggerne i Oslo ikke skal køre så langt efter indkøb, hvis de bor i udkanten af byen, som i Frederikshavn, " forklarede Petter Næss med oplysninger fra en undersøgelse fra Norge.

Miljørigtig storby
Det er altså en myte, at store byer forurener meget. Selvfølgelig forurener de, men det er i kraft af de mange mennesker, som er samlet.
"Det er urealistisk at snakke om den ideelle bystørrelse. Vi kan jo ikke tømme Paris. I øvrigt ville det være katastrofalt for miljøet, hvis alle indbyggerne i Paris spreder sig i små økolandsbyer i hele Frankrig," pointerede han.
Peter Næss kritiserede også den traditionelle byplanlægning, der ofte koncentrerer sig om både at udbygge den kollektive transport og vejnettet for at komme trafikproblemet til livs. Ifølge Peter Næss nytter det ikke noget. Hvis vejnettet bliver udbygget i samme takt som kollektiv transport, så får man ikke færre biler på vejene. Godt nok bliver det lettere at tage bussen, men det bliver også lettere at tage bilen.
"Det svarer til at trykke på gaspedalen og bremse samtidig," mente han.

Stuen skal være mindre
Et andet forhold er selve boligarealet. Et hus i et plan skal bruge dobbelt så meget energi til at opvarme en kvadratmeter, som en boligblok. Det skyldes varmetabet, som er langt større, når opvarmningen af gulvet ikke giver varme til underboen.
"Hver dansker har over 50m2 at brede sig på, hvilket er dobbelt så meget som for 50 år siden. Kan det etisk forsvares, at vi kan brede os så meget i Danmark, når det ikke kan lade sig gøre i Bangladesh? Det er et godt spørgsmål, " mente han uden dog at svare på det.
Derimod slog han meget kraftig fast, at bæredygtig byplanlægning ikke kommer som følge af markedsøkonomien. Den er afhængig af offentlig styring, men borgerne skal også inddrages.
"Vi skal have forenet miljøgrupperne i en økologisk alliance, der kan modsvare den alliance, der blot tænker i vækst," understregede Petter Næss.


'''''

Naturrådets heldagsseminar:

"Bæredygtighedens principper og praksis"

Vi skal regne i natur
frem for penge

Naturens ressourcer ikke nødvendigvis skal måles i penge. Det er lettere at sammenligne og blive hørt, hvis man regner i natur, siger lektor fra DTU, Inge Røpke

Af Carsten Petersen

For bedre at kunne se, om den danske økonomi og det danske samfund er bæredygtigt, er vi nødt til at gå væk fra at regne det hele ud i penge. På Naturrådets seminar om bæredygtighed, slog Inge Røpke fast, at det er den eneste måde, man kan regne ud, om et samfund er bæredygtigt. Når finansministeriet påstår, at finansloven, rygraden for det danske samfund, er miljømæssigt bæredygtigt, så holder det ikke.
Finansministeriet tjekker en række kriterier, og er de iorden, så er det hele bæredygtigt. Men i og med at de kun kigger økonomisk på det, er der ingen garanti for at det også er rigtigt, forklarede Inge Røpke i løbet af hendes foredrag. Hun arbejder til dagligt på Danmarks Tekniske Universitet, hvor hun beskæftiger sig med økologi og økonomi.
Ifølge hende er der ikke noget overordnet perspektiv med at miljøtjekke finansloven. Der er en masse detaljer, der gennemprøves, og ud fra det, prøver man at nå til en helhed.
Det hele går ud på at opretholde et vist afkast, set i økonomisk perspektiv, og for at finde ud af, om noget er miljømæssigt bæredygtigt, skal man regne med miljøets måleenheder, ikke penge kontra nationalprodukt, fastslog Inge Røpke.

Naturens egen måleenheder
I stedet for pengene, burde vi regne det hele ud i, hvor meget naturen bruger på os mennesker, overordnet set. Naturens input. Det tre nøglebegreber skulle så være energi, materialer og arealer. Det er noget, man kan måle på ens over hele verden. Varme, vægt og areal. disse begreber er ens over det hele, hvilket gør det lettere at sammenligne med resten af verden.
Vi er nødt til at se det overordnede perspektiv, helst set i globalt lys, ellers tager det alt for lang tid at få politikere til at tage et ansvar, uddybede Inge Røpke. Derfor er det nødvendigt at regne ud på naturens præmisser.
Så kan vi både se, hvor meget vi bruger i forhold til naturens ressourcer og i forhold til andre lande, især ulande.
Der vil selvfølgelig være nogle ulemper ved at regne ud i naturens måleenheder, erkender Inge Røpke.  For eksempel bliver alle materialer skåret over en kam, og det samme gælder for energiforbrug. Der tages ikke hensyn til, om man bruger vedvarende energi, eller om man bruger af de fossile brændstoffer, som olie eller kul. Men for det overordnede perspektiv, noget man kan forstå, er det bedre, at regne i natur, frem for penge, mener Inge Røpke.


'''''

Naturrådets heldagsseminar:

"Bæredygtighedens principper og praksis"

Demokrati i miljødebatten

Tiden er løbet fra resultatorienteret  miljødebat. Nu er kodeordet folkelig dialog med plads til ønsker og behov.

Af Linette Jespersen

"Miljøfolk er tilbøjelige til at sige, at folk bare skal gøre, som der bliver sagt og være gode borgere, der støtter op om miljøarbejdet og køber økologisk," starter Jeppe Læssøe  fra DMU i sit indlæg på ØkoTræf2000s seminar: "Bæredygtighedens principper og praksis" i Roskilde fredag eftermiddag.
   Men han skynder sig at påpege, at den holdning naturligvis hverken er demokratisk, hensigtsmæssig eller hans mening.
   I stedet skal man sørge for at regulere miljødebatten, så den ikke bare er resultatorienteret, men også tager hensyn til folks holdninger, ønsker og mål.
   "Man skal sørge for ikke at arbejde for folk, men med folk," siger Jeppe om en af måderne til at øge folks motivation.
   På den måde kan man opfylde kravet om maksimal folkelig deltagelse i LokalAgenda21-arbejdet. 
   "Men det er ikke nok bare at sætte en miljøarbejder og en socialarbejder sammen. Sådan en social ingeniørkunst vil aldrig lykkes," fastslår han.

Udviklingen bølger
Udviklingen i debatten har gennem de seneste årtier bølget mellem vægt på miljørelevans og borgerinddragelse.  
I 1970’erne foregik miljødiskussionen på et plan, hvor almindelige borgere havde svært ved at deltage. Man beskæftigede sig mindre med folks hverdag og  mere med miljørelevansen.
   Det ændrede sig langsomt i 80’erne, hvor man begyndte at tage udgangspunkt i folks hverdag.
   Endnu et blad blev vendt i 1990’erne, hvor man pludselig gav afkald på sagligheden og i stedet gik efter de populære løsninger, der kunne fremvise et resultat.
Og det uden skelen til at man måtte opgive nogle projekter, udelukkende fordi de var for besværlige at gennemføre.
"Vi har plukket de lavesthængende frugter," konstaterer Jeppe Læssøe med henvisning til, at man har taget de lette løsninger for at undgå konflikter.

Dialogen mangler
Ingen af de metoder man har brugt i årenes løb har vist sig som de vise sten, og det skyldes, i følge Jeppe Læssøe udelukkende, at man ikke har forstået at kombinere dialog med målsætning. 
"Kommunen skal presses til at opretholde den civile debat. Så nytter det ikke, at den til spørgsmål om LokalAgenda21 svarer, at det er det, den Grønne Guide gør. Det er altså ikke folkeinddragelse," konstaterer Jeppe Læssøe.
   Men er han fortrøstningsfuld, når han kigger ind i fremtiden?
   "Nogle gange er man pessimistisk. For tager man et overblik, kan man synes at det går utrolig langsomt," siger han med erkendelsen af, at resultaterne ikke viser sig på 3 måneder.


'''''

Naturrådets heldagsseminar:

"Bæredygtighedens principper og praksis"


Naturen er vores gave til fremtiden

Ved at undertrykke vores behov, sætte pris på naturressourcerne og kræve bæredygtighed, har vi muligheden for at give fremtiden en gave. De samme vilkår som vi har haft

Af Didde Marie Degn

"Mennesker er uerstattelige. Når et menneske går bort, mister vi det for altid. Det kan erstattes af et andet menneske, men det er aldrig det samme.På samme måde er naturen uerstattelig. Men i modsætning til mennesker, er der ikke andet, der kan træde i stedet for naturen. Vi skal ændre holdning til naturen, så vi giver fremtidens generationer mulighed for et lige så godt liv, som vi selv har haft."
      Sådan forklarer filosoffen Peter Kemp bæredygtighedens etik på Naturrådets Heldagsseminar " Bæredygtighedens principper og praksis" på Økotræf2000. Det handler om at efterlade Danmark i samme stand, som vi selv gerne vil modtage det.
      "Vores forhold til fremtidens generationer, skal ikke præges af markedslogikken. Vi kan ikke handle med dem. Forholdet skal være præget af gavens logik. At vi giver fremtidens generationer en gave, som de ikke kan give os. Vi kan give dem de samme vilkår som os, mens de kan give os et pænt eftermæle"

Du må ikke slå ihjel
 Mere konkret kom Peter Kemp med nogle redskaber, der kan bruges til at opfylde visionerne. Et af dem er den økonomiske teori.
     Vi skal betale for at få opfyldt vores behov. Som et eksempel gav han, vandet. Det har engang været gratis at have rindende vand i    hanerne. I dag koster det.
     Derudover skal der sættes nogle retslige grænser for, hvad der er samfundsmæssigt acceptabelt.
    "Når jeg har et behov for at skære halsen over på min nabo, fordi han larmer og planter høje træer, der skygger i min have, kan jeg ikke bare gøre det, for det er ikke samfundsmæssigt tilladeligt. På samme måde skal danskernes behov reguleres med nogle retslige grænser", siger Peter Kemp, men kom derudover ikke med nogle eksempler på hvilke behov, der skal reguleres.
     For den enkelte dansker betyder det eksempelvis, at man i langt højere grad skal stille spørgsmålstegn ved især regeringens handlinger og arbejde for det, man mener er rigtigt. Man skal holde politikkerne fast på, at det danske samfund skal være bæredygtigt, også i fremtiden.


'''''

Naturrådets heldagsseminar:

"Bæredygtighedens principper og praksis"

Hvordan får vi fru Jensen med?

Det er meget svært at engagere almindelige mennesker i bæredygtig udvikling og diskussionen af Danmarks Deklarationen. Udgangspunktet skal være nærværende spørgsmål fra dagligdagen. Det blev konklusionen på Naturrådets heldagsseminar om fredagen på Økotræf2000.

Af Steffen Slot

Bæredygtig udvikling. Det er svært at få almindelige mennesker med job, hus og børn til at diskutere emnet. Emnet er simpelthen for abstrakt. Ofte er det Tordenskjolds soldater, der mødes for at diskutere. Spørgsmålet lød da også prompte fra teltet på Økotræf2000 under afslutningsdebatten til Naturrådets heldagsseminar om Bæredygtighedens principper og praksis:
"Hvordan får vi de almindelige mennesker med. Det er jo mest forskere, universitetsstuderende og arbejdsløse, der er her i dag."
Paneldeltagerne, alle forskere og universitetsprofessorer, der sad badet i projektørlys med danskvand på bordet, nikkede.
"Det er deres liv, det handler om. Om hvordan de undgår daglige frustrationer fremover. Men vi kan jo ikke trække solfangere ned over hovedet på folk. De skal interessere sig for det," mente Jeppe Læssøe fra Danmarks Miljøundersøgelser.
Professor Petter Næss fra Ålborg universitet supplerede med erfaringer fra Norge.
"Det bliver uldent og abstrakt med langsigtede målsætninger. I Norge har vi haft et forskningsprojekt, der beskrev forskellige fremtidsbilleder. Det skabte faktisk meget debat. En anden mulighed er at  foreslå folk at diskutere, hvordan deres egen kommune skal se ud om 30 år. "

Pjecer er ikke nok
Tykke rapporter om bæredygtig udvikling bliver rask væk udgivet, men de færreste uden for forskningsmiljøet læser dem. Og så var det, at en af deltagerne fra teltet greb mikrofonen og foreslog, at man skulle lave en pjece, der samlede op på rapporterne og debatten.
Jeppe Læssøe var dog skeptisk over for værdien af pjecer. Han tror ikke på, at de i sig selv skaber debat. Folk skal have noget mere konkret at forholde sig til. Noget, der handler om deres egen dagligdag.
Deltagerne var også enige om, at politikerne skal råbes op.
"Agenda 21 arbejdet foregår på græsrodsniveau, og det er et stort problem, at der foregår noget helt andet på politisk plan," sagde Klaus Illum og hentydede dermed til politikernes vane med at se alting i et økonomisk perspektiv.
Til slut tog Peder Agger, formand for Naturrådets ordet, takkede for en god debat med mange spændende bidrag og konkluderede:
" Det handler måske ikke så meget om at give svar, men mere om at stille spørgsmål."


'''''

Naturrådets heldagsseminar:

"Bæredygtighedens principper og praksis"

Et bæredygtigt  træf 

Affaldssortering,  økologisk køkken  og komposterbart  materiale gør ØkoTræf2000 til forbillede for et bæredygtigt samfund

Af Didde Marie Degn
Linette Jespersen

Startskuddet til andendagen af ØkoTræf2000 har lydt, og endnu har deltagerne handlet efter deres egne bæredygtige idealer.
Overalt er Dyrskuepladsen ryddelig uden bunker af krus og papir skødesløst smidt overalt på plænen, som det har været tilfældet på mangen en Roskildefestival.
Til gengæld har deltagerne fået strålende solskin fra en klar, skypudret himmel, der har skruet humøret en ekstra tand i vejret.
Dog har deltagerne ikke været helt så fanatiske, at de har hevet jernhesten frem fra stalden og ladet bilen få en friweekend.
Cirka hver femte træfdeltager har valgt at medbringe bæredygtighedens fjende nummer et til årets træf.
"Det var langt det hurtigste at tage bilen", siger Bente Mortensen, og fortsætter: " Jeg cykler på arbejde til daglig, men jeg er ikke modstander af bilismen. I dag var det simpelthen et spørgsmål om at opveje det sociale med tiden."

Hærdede økologer
Bæredygtighed er selve hovedtemaet på træffet, og derfor må arrangementet nødvendigvis selv leve op til de grønne idealer.
Det har været et vigtigt punkt i planlægningen for arrangørerne Steen Puggaard og Lars Myrthu-Nielsen.
For mindre garvede grønne festarrangører kan man hente hjælp i Den Grønne Arrangementshåndbog, som blev lavet til DGIs landsstævne i Silkeborg i 1998, men for Steen Puggaard og Lars Myrthu-Nielsen ligger det hele på rygraden.
"Hærdede økologer som Lars og jeg behøver sgu’ ingen håndbog. Det er en livsstil. Vi har bare handlet efter vores overbevisning", fortæller Steen, mens Lars straks bryder ind:
"Men for andre som skal arrangere en grøn begivenhed, er det rart at vide, at der findes en bog, hvor man kan få hjælp".

Ikke plads til plasticglas
Der er kælet for alle detaljer. Affaldet bliver sorteret miljørigtigt,  flasker ryger i containere og teltene er forsøgt holdt  udelukkende i lærred.Men på grund af brandfare har man måttet acceptere pvc-dug i det store orange- og gulstribede telt samt i madteltet, hvor det økologiske køkken holder til.
På et punkt er planlægningen gået utilfredsstillende.
"Det er et problem, at cafeen bruger plastickrus, men det er deres måde at gøre det på. Det ville vi nok have valgt at gøre anderledes," vurderer Steen.
Det var ikke muligt at træffe den ansvarshavende i caféen for at få svar på, hvorfor de har valgt at servere fadøl i plastickrus.

Grønne Familier
I pladsens ene hjørne har De Grønne Familier opstillet et blå- og hvidstribet telt, hvor de forsøger at lære folk at sortere  affald gennem en sorteringskonkurrence.
   Man får udleveret en kasse skrald, og hvis man sorterer det rigtigt i de syv sorteringsgrupper, som man sorterer efter ifølge Nørrebro-modellen,  vinder  man en købmandspose med enten kaffe eller chokolade. 
   Så det er bare om at fatte æggeskallerne og de brugte mælkekartoner, hvis man skal have lidt til den søde tand.
   De Grønne Familier er en landsdækkende grøn forbruger-bevægelse med lokale kredse og aktiviteter i hele landet.
   De har indset, at det er nødvendigt at sortere affaldet, hvis vi ikke skal begraves i kæmpe affaldsdynger.
   Dermed har de også en vigtig opgave i forbindelse med opretholdelsen af en sund verden – og et bæredygtigt træf.

 De syv sorte-ringsgrupper i Nørrebro-modellen
Papir, aviser og ugeblade
Glas
Madrester til kompost
Pap og karton
Jern og metal
Aluminium
Restaffald

Tilbage