Udkast til Danmarks Deklarationen
- erklæring om en dansk dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede

Udarbejdet af Peter Hesseldahl, Ulrick Moos og Anne Mette de Visser på vegne af National Agenda21-Rådet.

Indledning

Vi, underskrevne organisationer, institutioner m.v. i Danmark, fremlægger med denne deklaration vores visioner og ønsker over for regeringen til dens arbejde med en national plan for bæredygtig udvikling i Danmark i det 21. århundrede — en National Agenda 21.

Vi forventer lydhørhed fra regeringens side over for vores visioner og ønsker. Til gengæld for en sådan lydhørhed påtager vi os - hver inden for sit virkefelt - at indarbejde princippet om bæredygtighed i vedtægter, strategier o.l. - og at bringe det til praktisk udførelse i det daglige virke. En sådan indsats vil udbrede bæredygtig adfærd i kredse og sammenhænge i Danmark, som normalt ligger uden for regeringens og Folketingets rækkevidde. Dermed vil det være et markant indslag i en national bæredygtighedsplan.

Deklarationen består af tre dele: en del om værdier og visioner for det 21. århundrede, en del med anbefalinger til regeringen, og en del som beskriver den proces, der ligger bag tilblivelsen af dette dokument.

 

Værdier og visioner for det 21. århundrede

Én klode

Vi er alle borgere på den samme klode - indbyrdes afhængige af hinanden og af naturen. For alle mennesker - nu og i fremtiden - ønsker vi lige muligheder for et værdigt liv med glæde, sundhed og en rig natur. Vi ved at klodens økosystemer er både sårbare og uerstattelige. Derfor er vi forpligtet over for hinanden og naturen.

I takt med at mennesker, natur og teknologi knyttes stadig tættere sammen i ét globalt og komplekst væv, bliver det også indlysende, at det er i alles interesse, at alle dele af fællesskabet trives. En bæredygtig livsstil indebærer, at vi påtager os et medansvar for at bevare balancen i alle de kredsløb og samspil, vi er en del af - miljømæssigt og socialt.

Mennesket, vores fællesskaber og naturen skal stå i centrum for samfundets udvikling. Vi ønsker udvikling

Der er stor ulighed i verden i dag, og opfyldelsen af grundlæggende behov for verdens fattige er afgørende. Vi ønsker at Danmark, som et af verdens rigeste lande, skal gå foran og vise solidaritet med verdens fattige og katastroferamte. Traditionelle former for økonomisk bistand har vist sig ikke at slå til. Det betyder, at der skal udvikles nye måder at give hjælp til selvhjælp på - og især retfærdige vilkår for samhandel. Det betyder også, at vi giver plads til at andres velstand og træk på klodens økosystemer kan vokse, ved selv at begrænse vores træk på de samme systemer.

Det gode liv

Udvikling af et bæredygtigt samfund må baseres på indsigt i nødvendigheden forenet med visioner om det gode liv.

I en periode har vi gjort penge til al tings målestok og til et mål i sig selv. Men for langt de fleste danskere er det ikke længere materielle behov, der er de mest påtrængende. Den udvikling, der skabte vores velstand, har endda på mange måder nået et punkt, hvor mere af det samme gør større skade end gavn. Det vi ønsker nu, står på mange måder i modsætning til produktivitetskrav, et accelererende tempo og voksende risici i et samfund, hvor der konkurreres for at maksimere økonomisk vækst. Nu er det tid at vægte andre værdier højere og til at udnytte det samfundsmæssige overskud til at opnå disse mål.

I det 21. århundrede må vi udvikle samfundsstrukturer som

De fordringer udtrykker en opfattelse af ’det gode liv’, hvor rigdom og udvikling ikke kun måles i penge og materielt forbrug.

Vores teknologi og vores demokratiske traditioner giver mange muligheder for vækst og udvikling i det ikke-materielle: I viden, design, kvalitet, omsorg, undervisning, sundhed, oplevelser, kommunikation og fællesskab. Det kræver at vi politisk, erhvervsmæssigt og personligt bliver i stand til at tænke langsigtet og træffe afgørelser, hvor det rent økonomiske ikke er den afgørende faktor.

Det lokale er udgangspunktet

Bæredygtig udvikling er en kulturel forandringsproces, hvor nye mål og værdier løbende skal udvikles. Der er ikke kun ét bæredygtigt samfund og kun én måde at leve bæredygtigt på.

Men et bæredygtigt samfund er nødvendigvis et kredsløbssamfund baseret på vedvarende energikilder. En bæredygtig livsstil hænger derfor tæt sammen med det sted, man bor. Det normale må være, at maden, energiforsyningen og råmaterialerne i produktionen afspejler de lokale forhold og ressourcer. I et bæredygtigt samfund er det ikke alene muligt, det er også lettest og billigst at klare hverdagens aktiviteter og behov med et minimum af transport.

Globaliseringen har gjort det ekstreme til det normale. Det er billigere og nemmere at købe importeret mad, og benzin fra fjerne oliekilder end at leve væsentligst af lokale fødevarer og at udnytte vedvarende energi. Den globale udveksling af viden og kultur er en forudsætning for vores velstand og livskvalitet, men hvad de fysiske ressourcer angår må et bæredygtigt samfund fokusere langt mere på det nære og lokale. En stærkere lokal forankring fører også til en rigdom af forskellighed, fremfor global ensartethed. Desuden synliggør nærhed langt bedre de miljømæssige og sociale sammenhænge, vi indgår i. I praksis indebærer det, at det skal være lettere at bo og arbejde i landdistrikterne, og at der tilsvarende skal mere ’økologi ind i byerne’, f.eks. i form af decentral energiforsyning, haver og hønsegårde.

Nyt liv til demokratiet

Teknologiudvikling, miljøproblemer og global udveksling af varer og tjenester indebærer nye afhængighedsforhold — og nye løsningsmuligheder. En stærkere lokal forankring kræver på den ene side øget beslutningskompetence til lokale forvaltninger og borgere og nyt liv til nærdemokratiet. På den anden side må igangsættes en politisk globalisering, som kan beskytte de lokale fællesskaber og de fælles ressourcer som modstykke til den kommercielle globalisering. Nationalstaten er således på flere områder ikke længere det centrale beslutningsniveau. Derfor må der eksperimenteres med nye styreformer og nye beslutningsfora.

Teknologien skal frigøre det menneskelige

Udviklingen indenfor bioteknologi og kunstig intelligens har på det mest fundamentale niveau udfordret menneskets rolle, og hvad det vil sige at være menneske. Den har vist os, at vi ikke kan udvikle teknologi løsrevet fra de værdier og de mål for samfundsudviklingen, vi har. Vi ser ingen mening i genetisk manipulering og indgriben i livets mest fundamentale processer blot med det formål at øge effektivitet og indtjening.

Det er helt centralt, at vi formår at styre den teknologiske udvikling, ellers risikerer vi at stå som fremmede i en verden, underlagt de systemer vi selv har skabt. Sigtet med teknologien skal være at frigøre mennesket til at opleve og udnytte det, der er kernen i det menneskelige. Teknologi kan forstærke den menneskelige beslaglæggelse af naturen - eller det kan være de metoder og redskaber, der er forudsætningen for et godt liv uden at overskride rammerne for bæredygtighed. Et vigtigt sigte for teknologisk udvikling må være en mere effektiv anvendelse af knappe naturressourcer — og principielt bør det bæredygtige samfunds teknologi være kredsløbsteknologi baseret på ugiftige, nedbrydelige og genanvendelige stoffer samt vedvarende energikilder.

Det er med de mål for øje, at vi skal vurdere og stille krav til ny teknologi, og derfor må vi udvikle nye demokratiske måder at diskutere forskning og teknologi på.

En ny økonomisk tyngdelov

I et bæredygtigt samfund må det økonomiske system klart afspejle de rammer vores naturgrundlag og vores fælles værdier sætter for produktion og forbrug. Her belønner den økonomiske logik, at man tager hensyn til miljøet og fællesskabet. Her kan den enkelte ikke bare bruge løs af ressourcerne uden i det mindste at betale en høj pris for overforbrug eller nedslidning af vores fælles ressourcer. Det bæredygtige bør være det oplagte valg, fordi det er nemt, godt og billigt. I øjeblikket er det desværre ofte omvendt, sådan at vi belønnes økonomisk af ødelæggelse, egoisme og kortsynethed. Det viser, at det ikke kan overlades til markedet alene at bestemme hverken omfanget eller arten af produktion og forbrug.

Vores lovgivning og vores økonomiske system er stadig indrettet til at understøtte industrialisme — og indeholder mange barrierer for bæredygtig handlemåde. Disse barrierer må identificeres og systemerne forandres, så de svarer til en ny tids realiteter og mål. Vi må skabe et samfund, der er indrettet, så det er oplagt og nemt at vælge en bæredygtig livsstil — og som gør det muligt at leve bæredygtigt såvel i byen som på landet. En bæredygtig livsstil er ikke blot en nødvendighed - det kan også være et positivt tilvalg; noget man gør fordi det er tiltrækkende, meningsfuldt, spændende, tilfredsstillende, smukt og rart.

Vi tror de fleste med glæde vil bidrage til en bæredygtig verden - i fællesskab med andre, med aktivt medspil fra regering og myndigheder og med reel indflydelse på udviklingen.
På denne baggrund fremsætter vi nedenstående anbefalinger til den nationale strategi for bæredygtig udvikling i Danmark.


Anbefalinger til en national strategi for bæredygtig udvikling i Danmark
    1. Princippet om bæredygtighed skal indskrives i Grundloven - og indarbejdes i retspraksis
    2. Et integreret sæt af bæredygtigheds-indikatorer skal udvikles
    3. Kredsløbssamfundet skal indføres
    4. Forskning i- og udvikling af kredsløbs-teknologier skal støttes
    5. Tid skal gøres billig og knappe naturressourcer og forurenende produkter dyre
    6. Det offentlige skal gå foran som grøn forbruger og grøn virksomhed
    7. Danmark skal være eksperimentarium for bæredygtighed
    8. Danmark skal gå foran for global solidaritet

 

1. Princippet om bæredygtighed skal indskrives i Grundloven - og indarbejdes i retspraksis

Der er i dag en række retslige barrierer for en bæredygtig udvikling, og der er behov for omstilling til en bæredygtig retsorden. En sådan er en forudsætning for reelt at sikre borgernes mulighed for at deltage i beslutningsprocesser og for at sikre helhedsvurderinger og realisering af miljøhensyn i alle sektorer. Et vigtigt skridt i retning af omstilling til en bæredygtig retsorden er at grundlovssikre bæredygtigheds-princippet. Det vil befordre en generel omstilling af den retslige tankegang og de principper, der anvendes ved fortolkning af regler og udøvelse af skøn. F.eks. en retslig forståelse for, at individuelle interesser ikke altid er dem, der skal beskyttes mest.

Bæredygtighedstanken er ikke i dag en del af den danske grundlov, som først og fremmest er præget af frihedsrettigheder for den enkelte — bl.a. beskyttelse af ejendomsrettens ukrænkelighed. Det afspejles bl.a. i, at hverken enkeltpersoner, borgergrupper eller miljøorganisationer i Danmark kan søge retslig beskyttelse af de fælles ressourcer, naturen eller fremtidige generationers interesser.

I de fleste lande verden over har man gennemført ændringer af grundlovene, så bæredygtighed er blevet en del af de grundlæggende værdier. F.eks. fik Norge i 1992 en grundlovsbestemmelse om bæredygtig udvikling. Her fastslås, at enhver har et sundhedsmæssigt krav på, at der sikres et eksternt miljø af en vis kvalitet og en beskyttelse af den biologiske mangfoldighed. Grundloven fastlægger både en materiel- og en processuel ret til beskyttelse af de fælles ressourcer, og en pligt for borgere - såvel som for myndigheder til at forvalte de eksterne ressourcer ud fra en langsigtet og alsidig betragtning med hensyntagen til fremtidige generationer.

På denne baggrund opfordres regeringen til at tage initiativ til en Grundlovs-revision, hvor bæredygtigheds-princippet indskrives som en del af de grundlæggende værdier i det danske retssystem — både som ret og pligt for den enkelte — og som pligt for myndighederne.

2. Et integreret sæt af bæredygtigheds-indikatorer skal udvikles

Vurdering af om udviklingen i samfundet er udtryk for frem- eller tilbageskridt, har hidtil været tæt knyttet til måling af bruttonationalproduktet (BNP). Som et mål for en periodes økonomisk aktivitet, der principielt opgøres i markedspriser, er BNP hverken designet eller egnet til at sige noget om bæredygtighed. Desuden bygger BNP som udviklingsmål på et konkurrerende koncept, der fremmer international sammenligning med fokus på materiel vækst og fremme af kulturel uniformitet.

Styring mod bæredygtig udvikling kræver udvikling af nye, mere helhedsorienterede redskaber. Når vi ønsker et helhedsorienteret billede af udviklingen, må vi forlade idéen om eet enkelt udviklings-indeks og gå over til et sæt af bæredygtigheds-indikatorer. Et sådan skal bestå af en række kvantitative og kvalitative indikatorer, der hver i sær fungerer som pejlemærke for tilstanden indenfor et nøgle-område af betydning for bæredygtig udvikling. Samlet skal et sådan indikator-system integrere alle aspekter af en bæredygtig udvikling og synliggøre sammenhængene imellem sektorerne. Det skal kunne vise noget om udviklingens retning både på kort og på langt sigt. Desuden må indikatorerne underkastes løbende evaluering og udvikling i takt med at problemer og fokus-områder forandrer sig.

Det anbefales regeringen at udvikle et system af bæredygtigheds-indikatorer, der må indeholde i hvert fald følgende overordnede kategorier af indikatorer:

Det anbefales også, at indikator-systemet kobles til mål og handlingsplaner — via et ’bæredygtigheds-budget’ eller målsætninger for, hvad indikatorerne skal vise på mellemlangt og langt sigt - f.eks. om hhv. 5, 10 og 20 år.

Bæredygtigheds-indikatorer skal bruges både som prioriteringsværktøj, som opfølgningsværktøj og som redskab til at inddrage borgerne aktivt i at definere og præge en bæredygtig udvikling. Hvilke indikatorer der skal benyttes, er ikke et spørgsmål der kan afgøres rent sagligt, men er knyttet til de værdier, den samfundsmæssige udvikling skal fremme.

Derfor opfordres regeringen til at lade valget af bæredygtigheds-indikatorer være et nøglespørgsmål i den brede samfundsmæssige dialog, som må være grundlaget for en National Agenda 21.

Regeringen bør præsentere et samlet nationalt bæredygtighedsregnskab og -budget for de kommende år, første gang senest for året 2002.

3. Kredsløbssamfundet skal indføres

FN-beregninger har vist, at det vil være nødvendigt at reducere miljøbelastning og ressourceforbrug med en faktor 4 på mellemlangt sigt og en faktor 10 på længere sigt for at nå en bæredygtig udvikling. Begrebet ’økologisk råderum’, der opstiller pejlemærker for bæredygtig ressourceanvendelse, afspejler den samme nødvendighed.

Vi opfordrer regeringen til at lægge denne nødvendighed - og det heraf afledte ambitionsniveau - til grund for sin planlægning og målfastlæggelse for de nærmeste årtier.

Den samlede genanvendelsesprocent, der i dag ligger omkring 60 (primært trukket op af bygge- og anlægsaffald der har en samlet genanvendelse på ca. 92 pct.), bør hæves til 75 inden år 2010 og til 90 inden år 2020. Et land som Holland ligger i dag på dette punkt langt foran Danmark og har vist, at store forbedringer er mulige med den fornødne politiske vilje og med aktiv medvirken af erhvervsliv, forskning og civilsamfund.

Danmark er ved at løbe fra Kyoto-aftalen om reduktion af udledningen af ’drivhusgasser’ med 21 pct. i perioden 1990-2012.

Vi opfordrer regeringen til ekstraordinære indsatser i form af afgifter, begrænsning af trafiksektorens udledninger, energibesparelser og fremskyndet overgang til vedvarende energi for at opfylde sin forpligtelse over for verdenssamfundet på dette for jordens klima afgørende punkt.

Der sælges i dag i Danmark omkring 100.000 forskellige kemiske produkter, hvis virkning på sundheden kun i begrænset omfang er kendt, men som kan føre til allergier, nedsat fertilitet, svækket immunforsvar og kræft.

Vi kan som borgere ikke acceptere, at industri-hensyn sættes over vores og vores børns liv og helbred og opfordrer regeringen til at tage radikale skridt til forbedring af situationen, om nødvendigt uden at afvente de alt for langsomt fremadskridende internationale bestræbelser på området.

4. Forskning i- og udvikling af kredsløbs-teknologier skal støttes

En omlægning til bæredygtige samfundsstrukturer og adfærdsmønstre bør understøttes af nye, rene teknologier, der reducerer stof- og energiforbrug, materialespild, brug af skadelige stoffer m.v.

Regeringen opfordres til i sin forsknings- og udviklingspolitik at give prioritet til udvikling af kredsløbs-teknologier - områder der også eksport- og beskæftigelsesmæssigt rummer et betydeligt potentiale for Danmark.

Relevante indsatsområder vil f.eks. være: Informationsteknologiens og digitaliseringens miljømæssige perspektiver, brændselsceller, biomaterialer til afløsning af plast, robot-/sensorteknologi til affaldssortering, økologiske driftsformer i jordbruget, erstatning af miljøfremmede stoffer, miljøvenligt byggeri og byøkologi.

Vi opfordrer endvidere til, at der etableres et "observatorium" for bæredygtig teknologi, der skal forestå teknologisk fremtidsvurdering til støtte for vores teknologivalg og fremme en dansk miljøindustri og dansk forskning i kredsløbs-teknologier.

5. Tid skal gøres billig og knappe naturressourcer og forurenende produkter dyre

En økologisk skattereform og grønne afgifter, der letter beskatningen på arbejde og i stedet henter pengene hjem på ressourceforbruget, kan ændre de økonomiske spilleregler til at fremme en bæredygtig udvikling. Højere priser på ressourcer og lavere arbejdsløn vil ændre sammensætningen af arbejdsmarkedet og den form for teknologi, der investeres i at udvikle. Vi vil bedre kunne købe ting og tjenester, der har krævet en stor menneskelig indsats i form af forskning, design, håndværk, omsorg etc. Det vil kunne betale sig at få ting repareret i stedet for at smide væk og købe nyt. Vi vil få råd til at bruge mere tid på at gøre tingene ordentligt, fordi tid bliver billigere.

Det vil samtidig blive dyrere at importere varer langvejs fra, og dyrere at rejse langt for at arbejde. Det vil dels fremme brugen af lokale ressourcer, dels vil det sætte skub i brugen af elektronisk kommunikation til overførsel af informationsalderens varer og tjenester, der hovedsagelig består af bits. E-mail, videotelefoner og anden informationsteknologi kan bruges til at erstatte fysiske rejser, men så længe prisen på transport er urealistisk lav, vil den bedre elektroniske kommunikation snarere give os nye grunde til at rejse for at møde mennesker og steder, vi har kommunikeret med på Nettet. Derfor er en økologisk skattereform afgørende for, at udviklingen af informationsteknologi ikke skal forstærke en stadig mere ressourceforbrugende livsstil.

Der er forventninger om et boom i verdenshandelen som følge af WTO-aftalerne om frihandel. Frihandel fjerner kunstige barrierer for udveksling af varer og tjenester, men hvis ikke verdenshandelen er baseret på tilnærmelsesvist ’sande’ priser på råstoffer og omkostninger ved transportarbejde, vil WTO- aftalerne ligeledes virke destruktive og sætte yderligere fart i en økonomisk udvikling, der miljømæssigt er helt ude af balance.

Vi opfordrer regeringen til at gå videre med en grøn skatte- og afgiftspolitik, der lader knappe naturressourcer bære beskatning, mens beskatningen af arbejde lettes, og som lader forurenende produkter bære følgeudgifterne for samfundet og dermed stiller miljøvenlige produkter bedre i konkurrencen.

6. Det offentlige skal gå foran som grøn forbruger og grøn virksomhed

Stat, amter og kommuner indkøber årligt varer og tjenesteydelser for over 100 milliarder kr.

Vi opfordrer regeringen til at fremskynde overgangen til en konsekvent grøn indkøbspolitik hos det offentlige med sigte på at udbrede miljømærkning af produkter.

Progressive erhvervsvirksomheder vedkender sig ikke blot et økonomisk ansvar over for deres aktionærer, men også et videregående miljømæssigt og socialt ansvar. Deres regnskaber er kendetegnet ved en ’tredobbelt bundlinie’.

Vi opfordrer regeringen til at understøtte brug af ’den tredobbelte bundlinje’ ved at indføre miljøklausuler og sociale klausuler i forbindelse med offentlige udliciteringer.

Samlet ville disse tiltag betyde, at virksomheder, der ad frivillighedens vej går i spidsen for et bedre miljø og et rummeligere arbejdsmarked, opnår en fortjent konkurrencefordel. Sådanne skridt vil sætte skub i miljøcertificeringen af danske virksomheder, der til dato kun omfatter ca. 350 ud af landets ca. 200.000 virksomheder.

7. Danmark skal være eksperimentarium for bæredygtighed

Bæredygtig udvikling er i høj grad et spørgsmål om grundlæggende holdninger og adfærdsmønstre, der erfaringsmæssigt ikke ændres pr. direktiv, men kun i dialog om- og i afprøvning af nye mønstre.

Regeringen opfordres til at skabe udvidet rum for dialog om- og eksperimenter med bæredygtige løsninger ved:

Bæredygtighed forudsætter helhedsløsninger på tværs af traditionelle sektor- og myndighedsgrænser. Det forudsætter nye demokratiske dialog- og samarbejdsformer mellem myndigheder, borgere, eksperter og virksomheder, hvis det skal lykkes at mobilisere civilsamfundet og erhvervs-sektorerne i bæredygtigheds-løsninger og afprøvning af nye adfærdsmønstre. Disse krav har ikke støtte i dansk forvaltningstradition, og myndighederne står tydeligvis tøvende over for, hvordan man skal leve op til disse udfordringer.

For at øge erfaringsgrundlaget opfordres regeringen til at igangsætte forskning og eksperimenter inden for ’sektorintegration’ — og ’nye demokratiske dialog- og samarbejdsformer- der inddrager forskellige typer aktører’.

8. Danmark skal gå foran for global solidaritet

Det 20. århundrede vænnede os gradvist til over skattebilletten at udvise solidaritet med de svageste i vort eget samfund. Det er visionen for det 21. århundrede at udvide solidariteten til at omfatte hele jordens befolkning. Det kræver blandt andet en grundlæggende nytænkning af de rige landes bistandshjælp, der i dag lider af en række svagheder og mangel på effektivitet. Hjælpen må fremover i højere grad internationaliseres (multilateral hjælp) og finansieres via internationale, direkte indtægtskilder, f.eks. skat på spekulative valutatransaktioner. Bistandshjælpen må samtidig omlægges fra det nuværende ’almisse-princip’ til lovbundne blok-/udligningstilskud, som vi kender det internt i Danmark mellem rige og fattige kommuner, og som man også ser tilløb til inden for EU gennem strukturfondene. Endelig bør tilskuddene kunne knyttes til betingelser om demokratisk styre og bæredygtig udvikling i modtagerlandet - og undergives international uafhængig revision og evaluering for at undgå misbrug og sikre effektivitet i anvendelsen af udligningstilskuddene.

Vi opfordrer regeringen til i EU, FN og andre relevante fora at arbejde for en omlægning af de rige landes udviklingsbistand efter de her nævnte principper.

Omfordeling gennem bistandshjælp er imidlertid ikke tilstrækkeligt. Bistanden må suppleres med nye principper for solidaritet, først og fremmest "fair trade", der giver fattige lande adgang til vores markeder uden toldbarrierer. Desuden skal vidensoverførsel gennem uddannelse, træning samt hjælp til strukturomlægninger giver bønder, fiskere o.l. i den tredje verden et bedre udkomme og dermed mulighed for bæredygtig dyrkning og brug af naturgrundlaget.

Vi opfordrer regeringen til at indskrive sådanne principper for global solidaritet i den nationale plan for bæredygtig udvikling og at arbejde for deres udbredelse blandt de vestlige industrilande.

Processen bag Danmarks Deklarationen

Baggrund: ’Agenda 21’ er betegnelsen på en deklaration om bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, som ca. 180 lande tilsluttede sig i forbindelse med FN’s miljøtopmøde i Rio i 1992.

Deklarationen bygger bl.a. på følgende idéer:

Deklarationen indeholder bl.a. en opfordring til alle lokale myndigheder — kommuner og amter — om at udmønte bæredygtighedsprincipperne lokalt gennem en "Lokal Agenda 21". Arbejdet med Lokal Agenda 21 har været i gang i Danmark siden 1994. Ved udgangen af 1998 var 70 pct. af danske amter og kommuner i gang med Lokal Agenda 21, og arbejdet hermed udvikler sig stadig.

På et FN-opfølgningsmøde i 1997 ("Rio +5") blev medlemslandene opfordret til senest i 2002 på "Rio +10"-opfølgningsmødet at fremlægge nationale strategier for bæredygtig udvikling. Dette arbejde, der supplerer Lokal Agenda 21 ved at rette sig mod nationale strukturer af betydning for bæredygtig udvikling, blev annonceret i regeringens Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse 1999. Det er baggrunden for initiativet til denne Danmarks Deklaration.

Hvordan bliver Danmarks Deklarationen til? Danmarks Deklarationen bliver til over et længere forløb, hvor den debatteres og udvikles i en række forskellige dialog-fora. Bag initiativet står Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis (Øko-Net) med økonomisk støtte fra bl.a. Den Grønne Fond.

Det første trin i forløbet var et dialog-værksted på Øko-Net´s årsmøde i januar 2000, hvor mere end 100 deltagere sammen opstillede en række idéer til Danmarks Deklaration under overskriften: "hvilke gode råd ville du give regeringen om National Agenda 21?" Efterfølgende har Øko-Net udpeget et National Agenda 21-Råd, som består af personer fra forskellige organisationer og kommuner i Danmark - og som repræsenterer såvel økologien som det sociale, det kulturelle og det økonomiske område. På baggrund af rådets debat om Danmarks Deklarationen på møder og i et lukket forum på Nettet har en redaktionsgruppe udarbejdet det første udkast til Danmarks Deklarationen.

Næste skridt var et dialogværksted i Øksnehallen på miljøudstillingen ’Det Grønne Spor’ i juni, hvor ca. 25 mennesker mødte op for at diskutere og arbejde med Danmarks Deklarationen. På denne baggrund - og på baggrund af fortsat debat i National Agenda 21-Rådet har redaktionsgruppen udarbejdet andet udkast til Danmarks Deklaration, som derefter sendes til høring - først i National Agenda 21-Rådet og derefter blandt danske organisationer og institutioner. Debatten kulminerer på ØkoTræf2000, 17.-20. august, hvor den sidste præsentation og høring af Danmarks Deklarationen finder sted. Efter ØkoTræf2000 foretages en tredje revidering af Danmarks Deklarationen, inden den sendes til ratificering blandt danske organisationer, institutioner og evt. visse virksomheder - for herefter at blive overrakt til regeringen.

Det er dog meningen, at processen omkring Danmarks Deklarationen som arbejdspapir og redskab for dialog og debat om nationale bæredygtigheds-strategier skal fortsættes - også efter overdragelsen til regeringen.